Sarah-Sofie Boussnina: Jeg er blevet forlovet

Foto: Lars H. Laursen
Skuespillerinden Sarah-Sofie Boussnina skal giftes med sin kæreste, Louis Samson, der er forsanger i hit-bandet Julias Moon.
Sarah-Sofie Boussnina kan se frem til bryllup.
 
Den 25-årige skuespillerinde, der slog igennem i ”Lærkevej”, og som var den gennemgående oplæser-stemme i Ole Bornedals tv-serie ”1864”, slog selv den glade nyhed op på sin instagram, og fra Los Angeles bekræfter hun, at den er god nok. 
 
– Jeg kan bekræfte, jeg er blevet forlovet, siger Sarah-Sofie til BILLED BLADET.

LÆS MERE: Sarah-Sofie Boussnina: Jeg græd mig i søvn om natten

 
Den udkårne, sangeren Lois Samson, stod Sarah-Sofie Boussnina første gang frem med til en Oscar-fest hos den amerikanske ambassadør i 2015, og sagde dengang, at forholdet var meget nyt. 
 
Men 25 årige Boussnina og den to år yngre Louis Samson har siden fulgt hinanden tæt.
 
– Vores arbejde passer perfekt sammen …. Jeg tager med bandet rundt, og jeg er gode venner med alle drengene. Vi følger hinanden, og er hinandens største fans, har hun fortalt i et interview med BILLED BLADET.
 
– Han ser de ting, jeg medvirker i, og jeg hører hans musik. Men det er ikke noget, vi aftaler, det er en generel interesse, vi har, fordi vi vil hinanden det bedste, har Sarah-Sofie Boussnina fortalt i samme interview..
 
Sarah-Sofie Boussnina er født og opvokset i Svendborg, hvor hun boede med sine forældre og sine to brødre, Elias og Jonas. Hendes familie har rødder i flere kulturer, bl.a. dansk, tunesisk og italiensk. 
 
Hun har lavet børne- og ungdomsteater siden hun var seks år, og er i øjeblikket også i gang med film optagelser. 

Sammen med bl.a. Esben Smed fra DR serien ”Bedrag” er hun på rollelisten i filmen ”Aminas breve”, der kommer ud i 2017.

 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden