18. nov. 2020
Af Christinna Braun

Stor dansk film i spil til en Oscar-nominering

Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen. 
Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen.
Foto: Martin Høien
Den populære danske film ”Druk” er i spil til at blive Oscar-nomineret.

Thomas Vinterberg kunne i slutningen af september byde velkommen til premieren på filmen ”Druk”, der har blandt andet Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe og Magnus Millang på rollelisten.

Nu er der en chance for, at Thomas Vinterberg og stjerneholdet ikke blot høster dansk hæder men også international – filmen ”Druk” er nemlig udpeget som Danmarks Oscar-kandidat i dysten om en nominering i kategorien ”Bedste internationale spillefilm”. Det skriver DFI (Det Danske Filminstitut) i en pressemeddelelse.

Mange konkurrenter

Filmen handler om fire gymnastiklærere, der eksperimenterer med alkohol for at afprøve en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt.

Det er dog ikke sikkert, at ”Druk” ender med en Oscar-nominering. Der skal nemlig kun findes fem film, der i sidste ende er nomineret i kategorien, når Oscar-showet løber af stablen – Sidste år var der indstillet 92 til kategorien.

Oscar-uddelingen, der er prisuddeling nr. 93, afholdes den 25. april i Los Angeles.

Læs mere om: