TILLYKKE: Anders W. Berthelsen fylder 47 år

Anders W. Berthelsen.

Anders W. Berthelsen.

Foto: Carsten Seidel / AOP
Anders W. Berthelsen har kørt sig frem blandt de allerbedste skuespillere herhjemme.

Anders W. Berthelsen sad det helt rigtige sted, da han i 1997 satte sig bag rattet i  TV-serien "Taxa". Rollen som taxachaufføren René kørte ham frem i forreste geled blandt danske skuespillere, og siden har han været parkeret blandt de allerstørste stjerner på den hjemlige scene.

I dag har han så fødselsdag, og vi kipper med flaget for denne fremragende skuespiller med den bløde fysiognomi og det milde blik. Han har strålet i et væld af film, og på TV var han uforglemmelig som den samvittighedsfulde Palle From i TV-serien "Krøniken". 

LÆS MERE: Krønikens Ken Vedsegaard: - Jeg er svær at være kæreste med

Stor succes med Klassefesten

At han også kan være hylende morsom, har han blandt andet bevist i "Klassefesten"-filmene sammen med vennerne og makkerne, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby. 

Anders W. Berthelsen er gift med produktionsleder Christina Pind Rasmussen. De er forældre til en pige på otte år. 

LÆS MERE: Anders W. Berthelsen elsker at tage sin datter med på tur

BILLED-BLADET ønsker den dygtige skuespiller stort tillykke med dagen. 

 

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden