VIDEO: Ghita Nørby og Svenn Skipper om den hårde skilsmisse

Ghita Nørby blev skilt fra Svenn Skipper i 2011, og nu fortæller parret åbent om deres krise i DR2-programmet "Hurra for krisen i parforholdet".

Ghita Nørby blev skilt fra Svenn Skipper i 2011, og nu fortæller parret åbent om deres krise i DR2-programmet "Hurra for krisen i parforholdet".

Foto: Lars H. Laursen

I DR2-programmet "Hurra for krisen i parforholdet" fortæller Ghita Nørby og Svenn Skipper om deres forliste ægteskab og om, hvordan de har genfundet kærligheden.

Lørdag, 2. maj 2015 - af Karina Didriksen

I 2011 erklærede Ghita Nørby i en pressemeddelelse, at hun skulle skilles fra sin mand gennem 27 år, kapelmesteren Svenn Skipper.

To år senere genfandt de kærligheden, og lørdag aften fortæller parret om den hårde skilsmisse i DR2-programmet "Hurra for krisen i parforholdet".

- Det er slemt at blive skilt, ganske forfærdeligt. Jeg ved ikke, om man kan opleve noget mere smertefuldt i livet, siger Ghita Nørby blandt andet i DR2-programmet.

Svenn Skipper og Ghita Nørby har fundet melodien

Det var den 80-årige skuespiller, som tog beslutningen om, at de skulle skilles, og det var svært for Svenn Skipper at forstå på det tidspunkt.

I programmet fortæller de om, hvordan de i dag har fundet en ny måde at være sammen på, som gør, at de er lykkeligere end nogensinde.

"Hurra for krisen i parforholdet" bliver sendt på DR2 lørdag aften kl. 20.00.

I næste uges BILLED-BLADET kan du læse et uddrag af det åbenhjertelige interview med Ghita Nørby og Svenn Skipper.

LÆS MERE: Viggo Mortensen og Ghita Nørby på danmarksturné.