Ghita Nørby er frisk efter aflysning
Ghita Nørby stod for decembers største skuffelse, da Det Kongelige Teater to dage før jul meddelte, at deres mest populære skuespiller måtte trække sig fra forestillingen 'Groupie' på grund af for stort arbejdspres. Nu er hun heldigvis ovenpå igen.
"Jeg har det godt og slapper af. Jeg har arbejdet på fuldt drøn på Betty Nansen Teatret hver aften og sidste forestilling var lørdag aften," fortæller Ghita Nørby, der i weekenden fejrede sin 74-års fødselsdag med en fin frokost sammen med den nærmeste kreds.
De nærmere detaljer om aflysningen vil Ghita Nørby dog ikke tale om: "Jeg har ingen kommentarer," siger Ghita til B.T.. Hendes medspiller i 'Groupie', Tommy Kenter, optræder nu i stedet i perioden med forestillingen Kentex Royal, der er en bearbejdet udgave af showet Kentex 4.