Tirsdag, 24. januar 2023 - af Marianne Singer

Hanne Nørbygaard efter skilsmissen fra Finn Nørbygaard: Der var ingen tvivl denne gang

Hanne Nørbygaard
Hanne Nørbygaard ved gallapremieren på den nye danske dokumentarfilm ”Niels Bohr: Verdens bedste menneske” i Imperial mandag aften.
Foto: Martin Høien
- Første gang kan man tvivle, anden gang tvivler man ikke mere. Sådan lød det fra Hanne Nørbygaard om skilsmissen fra Finn Nørbygaard, da BILLED-BLADET talte med hende ved gallapremieren på ”Niels Bohr: Verdens bedste menneske” i Imperial mandag aften.

Sammen med veninden Bente Schmeichel var Hanne Nørbygaard klar til en hyggelig aften i Imperial mandag aften, hvor de var inviteret til gallapremieren på dokumentarfilmen ”Niels Bohr: Verdens bedste menneske”, instrueret af Anna von Lowzow og Marie Breyen. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er kun en måneds tid siden, at Finn Nørbygaard til Se og Hør meddelte, at han og Hanne skal skilles, og at han er flyttet ud af deres fælles hjem.

Fandt sammen igen

Parret blev oprindelig gift i 2008, men i 2012 meddelte Finn Nørbygaard første gang, at de skulle skilles.

De fandt dog sammen igen efter et år og flyttede atter sammen.

Hanne Nørbygaard
Hanne og Finn Nørbygaard i 2021. 
Foto: Dan Mariegaard

Tager tid

Ved mandagens premiere var det en afklaret, men stadig påvirket Hanne Nørbygaard, der fortalte til BILLED-BLADET, hvordan hun har det efter skilsmissen. 

- Det er tre uger siden, han er flyttet ud. Vi har fordelt tingene, men efter 19 år sammen kommer man ikke bare lige videre på to dage, forklarede hun. 

Tvivler ikke

Er man bedre forberedt, også følelsesmæssigt, anden gang?

- Første gang kan man tvivle, anden gang tvivler man ikke mere, svarede Hanne, der stadig bor i det, der var parrets fælles hjem.

Her har hun tænkt sig at blive boede et stykke tid endnu.

Har det godt

- Jeg har det godt. Der er ikke noget sørgeligt i det, udover at det var et langt forhold, der sluttede. På et tidspunkt skal man stoppe med at smide flere gode år efter dårlige. Og jeg er lige blevet 56 år. Nu skal der ske noget andet, lød det endvidere fra hende. 

- Sidste gang, vi gik fra hinanden, var der mere uro efter IT Factory (Finn Nørbygaards økonomiske nedtur som følge af hans investeringer i Stein Baggers IT Factory, red). Det har der slet ikke været noget af denne gang, fortalte Hanne, der forklarer, at parret for tiden ikke er i kontakt med hinanden, men at hun er åben for et venskab med sin eks-mand.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden