Annonce
15. feb. 2026

Hans Engells hustru vil ikke finde sig i det mere: Det er simpelthen et no go!

Hans Engell kan ikke løbe om hjørner med hustruen Pernille.
Hans Engell kan ikke løbe om hjørner med hustruen Pernille.
Foto: Martin Høien
Annonce
Den politiske kommentator Hans Engell er gift med Pernille, og der er særligt én ting, som hun ikke vil finde sig i.

Hans Engell har ofte taget den nemme løsning, når det gælder fysisk aktivitet.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Men efter den 77-årige politiske kommentator har ændret sin livsstil og tabt over 20 kilo, så holder hustruen Pernille ham lidt i ørene.

Ægteparret bor i en lejlighed tæt på Tivoli i København, og allerede inden, man træder ind ad døren, bliver man mødt af en stor fristelse.

Pernille er svær at snyde

En elevator i ejendommen indbyder til den nemme løsning. At vige udenom trapperne og blive hejst op til første sal uden besvær.

Det er en løsning, som Hans Engell ofte har benyttet sig af. Men den går ikke længere – og slet ikke, hvis hustruen er hjemme!

- Pernille har en hørelse, et syn og en lugtesans, der gør, at hun er meget, meget svær at snyde, udbryder Hans Engell med et grin, da BILLED-BLADET besøger parret, og fortsætter:

Annonce

- Hvis hun kan høre elevatoren, når jeg kommer hjem, så står hun herinde og spørger, om jeg har taget elevatoren fra stuen til første sal, og siger ”det der, det kan du godt stoppe med”. Så det er simpelthen et no-go!

Det får blot Hans Engells hustru til at sende ham et skeptisk blik.

- Ja, for jeg har jo været bekymret for dig, og så synes jeg heller ikke, det er pænt at veje så meget, konstaterer Pernille og tilføjer:

Annonce

- Men der skal ikke meget til, før du falder i, hvis jeg skal være helt ærlig!

Hans Engell deler livet med hustruen Pernille i en charmerende herskabslejlighed i København.
Hans Engell deler livet med hustruen Pernille i en charmerende herskabslejlighed i København.
Foto: Martin Høien

I BILLED-BLADET nr. 7, der var på gaden torsdag den 12. februar, kan du læse et stort interview med Hans Engell og hustruen Pernille, som bakker op om ægtemandens vægttab og nye livsstil. Parret har inviteret indenfor i deres charmerende herskabslejlighed i København.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.