12. maj. 2023
Af Catja Klarskov

Helt særlig anledning: Thomas Helmig med rørende ord til sin Renée

Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig 
Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig
Foto: Lars Aarø
Thomas Helmig deler rørende ord til sin hustru, Renée Toft Simonsen, i en helt særlig anledning.

Den danske musiker Thomas Helmig deler rørende kærlighedserklæring til sin hustru, Renée Toft Simonsen, i en helt særlig anledning.

Det er ingen hemmelighed, at den aarhusianske kendisfamilie gennemgår en svær tid med sorg og savn, efter Thomas Helmig og Renée Toft Simonsens eneste fælles barn, Hugo Helmig, afgik ved døden i november sidste år – blot 24 år gammel.

Det er muligvis også den reference, popstjernen laver, i det rørende opslag han netop har delt på sin Instagram-profil i anledning af hustruens 58-års fødselsdag.

Til et naturligt billede af den tidligere fotomodel beskriver Thomas Helmig nemlig ganske billedligt, hvordan de to formår at gå gennem både livets smukkeste og sværeste tider sammen, hvortil han afslutter opslaget med at ønske sin elskede tillykke med fødselsdagen.

Hugo Helmig er Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen eneste fælles barn, men de har begge børn fra tidligere forhold.

For inden parret blev gift i 2000, fik Thomas Helmig datteren Ida-Marie, ligesom Renée Toft Simonsen har sønnen Jens Kristian og datteren Ulrikke fra sit forhold til Kristian Sandvad.

Familien er én stor, sammenbragt familie, og både Ida-Marie og Ulrikke har i dag gjort deres forældre til mormor og morfar.

Du kan se opslaget ved at klikke her.

Læs mere om: