23. maj. 2023
Af Catja Klarskov

Jacqueline Svane løfter sløret for ny retning: Datteren så behovet, før hun selv gjorde

Jacqueline Svane, tidligere Jacqueline Friis-Mikkelsen
Jacqueline Svane, tidligere Jacqueline Friis-Mikkelsen
Foto: Dan Mariegaard
Jacqueline Svane har i mere end tyve år stået i spidsen for modelbureauet Unique Models, og alligevel så hendes datter ét særligt behov, før hun selv gjorde.

Jacqueline Svane, tidligere Friis-Mikkelsen, har været direktør i modelbureauet Unique Models i 24 år. Alligevel var det hendes datter, 26-årige Clara Svane, der spottede ét særligt behov i branchen, før modelmutteren selv gjorde, og dermed fik bureauet til at gå i en helt ny retning.

Det afslører hun i et interview med Femina.

– Jeg har lært at tage nogle chancer, når det handler om at scoute modeller. Det var Clara, der kom hjem fra London og opfordrede Unique Models til at tænke diversitet ind i form af bl.a. hudfarve og kropstyper. Hun så behovet, før det opstod, fortæller Jacqueline Svane i interviewet.

Clara Svane rejste til London, kort efter hun blev student, fordi hun gerne ville ind i modebranchen. Det var dog langt fra en kærlighed til ekstravagante sko og dyre tasker, der lokkede hende ind i mode-folden, men derimod en drøm om at nytænke branchen for minoriteter.

I dag har hun stiftet bureauet Swan Scouting, hvis formål er at skabe repræsentation i modelbranchen.

Jacqueline Svane har sin yngste datter sammen partneren, Flemming Svane, som hun tidligere på året blev gift med efter 29 år som samlevende. Den 64-årige modekvinde har desuden sin ældste datter, Isabel Friis-Mikkelsen, fra sit ægteskab med tv-manden Jarl Friis-Mikkelsen.

Isabel Friis-Mikkelsen er i dag gift med komiker Casper Christensen, og sammen har de givet Jacqueline Svane den fine titel af mormor til sønnerne Cooper og Jagger.

Jacqueline Svane og Clara Svane sammen til gallapremiere på "House of Gucci". 
Jacqueline Svane og Clara Svane sammen til gallapremiere på "House of Gucci".
Foto: Gregers Overvad

Du kan læse hele interviewet med Femina her.

Læs mere om: