Jesper Vollmer: Jeg er ved at komme mig
Den 41-årige køkkenchef Jesper Vollmer var i januar ude for en badeulykke på en ferie i Thailand, hvor han endte med at brække nakken, da han kastede sig ud i en voldsom bølge.
Men nu er han stærkt på vej tilbage og har næsten fuldstændigt genvundet sin førlighed takket være en stor vilje og en effektiv indsats.
- Jeg er ved at komme mig. Og jeg har det rigtigt godt i den forstand, at jeg er meget gående nu, siger Jesper Vollmer Heick til Alt for damerne.
LÆS MERE: Jesper Vollmer jubler: Flytter endelig hjem til familien efter ulykken
Jesper Vollmer bruger stok
Han er nu fri af den kørestol, der ellers har sørget for hans mobilitet, desuden er krykkerne også fortid, og nu har Jesper Vollmer blot en stok at støtte sig til.
Den kongelige køkkenchef kan faktisk godt gå uden stokken, men den hjælper ham til ikke at blive så hurtig træt.