7. apr. 2020
Af Karina Didriksen

Jesper Vollmer og familien: Sådan bliver vores påske i år

Jesper Vollmer og Annette Heick med sønnerne Eliot og Storm.
Jesper Vollmer og Annette Heick med sønnerne Eliot og Storm.
Foto: Birger Storm
Kokken Jesper Vollmer glæder sig til at få en masse dejlige oplevelser med sin familie i påskeferien.

Jesper Vollmer og familien har lige som mange andre danskere været nødt til at ændre deres planer for påsken.

- Vi skulle have været til Rom i påsken. Det er selvfølgelig blevet aflyst, så vi tager i stedet for med færgen til Bornholm og tilbringer påsken der, fortæller Jesper Vollmer til BILLED-BLADET.

Han glæder sig til at tilbringe masser af tid med hustruen Annette Heick og sønnerne Eliot og Storm i Huset Rå i Allinge.

Må ændre rutinerne

- Vi tager derover og hygger os, og så må vi se, hvad vi skal lave. Vi plejer at spise is og drikke kaffe på caféen Kalas, men det kan vi ikke, fordi den er lukket, forklarer Jesper Vollmer og tilføjer:

- Så vi må ændre på nogle rutiner, men ellers tror jeg bare, det bliver, som det har været i den her corona-tid. Vi kommer til at gå nogle virkelig dejlige ture ude i naturen og i klipperne og tager ned og bader.

Den 45-årige kok håber på godt vejr i påsken, så han og familien kan få nogle skønne naturoplevelser.

Læs mere om: