Onsdag, 17. november 2021 - af Luise Marie Bekker

Johannes Nymark: Kæmpe tillykke til Silas

Johannes Nymark

Johannes Nymark

Foto: Jesper Sunesen
Silas Holst skal giftes, og det er hans eksmand, Johannes Nymark, glad for.

Johannes Nymark og Silas Holst dannede par i syv år og var gift i fire, inden de valgte at gå hver til sit.

Nu skal Silas, 38, giftes igen med sin forlovede, Nicolai Schwartz, og der er ingen bitre miner fra Johannes Nymark, tværtimod.

- Jeg er rigtig glad på deres vegne, siger Johannes til BILLED-BLADET.

Silas Holst og Nicolai Schwartz.

Foto: Kaspar Wenstrup

Nyt hus

Selv danner han par med kæresten Jeppe Christoffersen, og faktisk har Silas, Johannes og deres to børns mor, Louise Mahnkopf, købt et hus sammen.

Her er der tre afdelinger, så der er plads til alle inklusiv påhæng - og selvfølgelig børnene Maggie My og Bob Jones.

Silas udvider nu regnbuefamilien ved at få papir på sin Nicolai, og det er Johannes glad for.

Jeg ønsker dem kæmpe tillykke! smiler Johannes Nymark.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Skuespilleren skal i gang med at filme "Bamse", filmen om den folkekære sanger Flemming "Bamse" Jørgensen, der døde i 2011.

Filmen forventes at få premiere januar 2023.

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden