9. maj. 2019
Af Annemette Mikkelsen

Julie Berthelsen får en rolle under Eurovision

Julie Berthelsen under dette års udgave af Melodi Grand Prix. 
Julie Berthelsen under dette års udgave af Melodi Grand Prix.
Foto: Dan Mariegaard
Julie Berthelsen fik med veninden Nina Kreutzmann Jørgensen en andenplads i Dansk Melodi Grand Prix 2019. Nu får hun dog alligevel en rolle under årets Eurovision. For hun sidder nemlig i Danmarks Eurovision-jury.

Eurovision Song Contest 2019 er lige om hjørnet. Og det danske bidrag ”Love is forever” med Leonora brager snart igennem fra den helt store scene i Tel Aviv.

DR har netop offentliggjort, hvem der sidder i Danmarks fagjury i år ved Eurovision Song Contest. Og der er kendte sangere og radioværter i blandt.

Johnny Reimar er også med

Seerne får halvdelen af magten, mens en fagjury står for resten af afgørelsen. Og den danske jury består i år af Johnny Reimar, sangerinden Katinka Bjerregaard, Julie Berthelsen og de to P4-værter Anders Bisgaard og Henrik Milling.

Seerne bliver desuden guidet igennem af DR’s Ole Tøpholm, som vil kommentere både semifinalerne og finalen.

DR1 sender semifinalerne i Eurovision Song Contest tirsdag d. 14. maj og torsdag d. 16. maj klokken 21. Den helt store finale toner frem på skærmen d. 18. maj.

Læs mere om: