19. nov. 2023
Af Catja Klarskov

Kendispar afslører: Vi er klar til børn

Bolette og Jaffer. 
Bolette og Jaffer.
Foto: Kaspar Wenstrup
Det nygifte ”Bachelor”-par Jaffer og Bolette er klar til at udvide familien og lade til to blive til tre.

Kendisparret Jaffer og Bolette, der mødte hinanden i TV 2-programmet ”Bachelor”, sagde tidligere på året ja til hinanden ved et eventyrligt efterårsbryllup.

Nu afslører Jaffer, at parret er klar til at udvide familien.

Det skriver HER & NU.

– Vi har snakket om børn. Vi føler os begge meget klar til det, men vi er også et sted, hvor vi lige skal lære hinanden at kende som mand og kone, og så kommer det, når det skal. Jeg tror ikke, der går mange år. Jeg vil gerne have børn. Jeg elsker børn, og Bolette har det på samme måde, fortæller Jaffer til mediet.

Brylluppet blev holdt på Vognserup Gods på Vestsjælland, og her blev parret viet af Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, der tidligere på året selv kunne byde sit og SF-politiker Jacob Marks første barn velkommen til verden.

Bolette og Jaffer tilbragte herefter en romantisk bryllupsrejse på Maldiverne, inden de atter vendte retur til hverdagen i Danmark.

En ny tilværelse som mand og kone og hvem ved, måske også mor og far i den nærmeste fremtid.

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: