Kristian Jensen om forholdet til Pernille Rosendahl: Det går godt
Politikeren Kristian Jensen var alene til årets store sportsprisfest i Boxen i Herning.
Kæresten og sangeren Pernille Rosendahl var optaget andetsteds på den særlige aften.
Pernille på job
-Hun er på job, sagde Kristian Jensen, og fortalte så kort og præcist om sit 2019.
-Det har været hektisk, lød det fra Jensen, der også blev bedt om at sætte ord på sit og Pernilles forhold.
Ønsker at være privat
-Det går godt, lød det fra Kristian, som samtidig understregede, at han og Pernille Rosendahl ønsker at være meget private i denne tid.
Forlod sin kone
Siden sommeren 2019 er Kristian Jensen trådt tilbage som Venstres næstformand og gået fra sin kone gennem 21 år for i stedet at være sammen med sangerinde Pernille Rosendahl.
To store kolbøtter
De to markante begivenheder har på de sociale medier fået Jensen til at skrive, at det har været et år med de mest utrolige kolbøtter i hans liv.