30. mar. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Kunne Remee finde på at vende tilbage til X Factor? Nu giver han svaret

Remee.
Remee.
Foto: Birger Storm
Remee trak sig som ”X Factor”-dommer i 2018.

Efter otte sæsoner som ”X Factor”-dommer valgte Remee at trække sig i 2018.

Selv om det var Remee, der tog valget om at tage afsked med det populære underholdningsprogram, er han ikke afvisende for at vende tilbage.

Det fortæller han i B.T.’s podcast Helt væk.

I podcasten spørger værten Anders Hemmingsen om, hvorvidt produceren har overvejet at bliver dommer igen i TV 2’s fredagsunderholdning.

- Det er mere, om ”X Factor” har overvejet at komme tilbage til mig, svarer Remee, som dermed åbner op for muligheden for at vende tilbage til programmet, hvis han og TV 2 kan blive enige.

Den tidligere dommer valgte i 2018 at takke nej til at deltage i en ny sæson, da der blev forhandlet løn med TV 2, som havde overtaget programmet fra DR.

Her kunne han ikke nå til enighed med tv-kanalen, der angiveligt ville aflønne dommertrioen forskelligt. På daværende tidspunkt krævede Remee, at der ikke skulle være forskel på lønniveauet blandt dommerne.

Remee var dommer i programmets første tre sæsoner og så igen fra sæson 7 til 11.

Læs mere om: