Onsdag, 29. marts 2023 — af Josephine Sjelhøj

Kunne ikke bekræfte det under semifinalen: Nu er mysteriet om Sofie Lindes ekstraordinære X Factor-kjole løst

Sofie Linde.
Sofie Linde.
Foto: Hanne Juul
Nu er mysteriet om Sofie Lindes kjole fra "X Factor"-semifinalen løst.

Da Sofie Linde bød velkommen på ”X Factor”-scenen fredag aften, var hun iført en ekstraordinær kjole.

Kjolen, hun havde på i semifinale, var udlånt fra det københavnske teater Østre Gasværk Teater, men indtil nu har det ikke været bekræftet, hvilken produktion den var fra.

Sofie Linde efter "X Factor"-semifinalen. 
Sofie Linde efter "X Factor"-semifinalen.
Foto: Hanne Juul

Dog gættede flere på, at den glitrende lilla kreation med de geometriske former stammede fra "Teaterkoncert Gasolin".

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Og nu har Østre Gasværk Teater bekræftet, at det netop er den produktion, man tidligere har kunnet se den.

Det gør de på Instagram.

Kjolen blev båret af Anders Bilberg i "Teaterkoncert Gasolin" i efteråret 2022. Østre Gasværk Teater oplyser samtidig, at kjolen er designet af Line Bech og blev udlånt af teatrets skræddersalsleder Mulle Seistrup.

På fredag løber årets ”X Factor”-finale af stablen i Randers, og det bliver allersidste gang, at Sofie Linde byder velkommen i underholdningskonkurrencen. I starten af året bekræftede hun nemlig, at det bliver hendes sidste sæson.

”X Factor” kan ses klokken 20.00 på TV 2.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden