25. mar. 2023
Af Majken Munk

Lagde du mærke til det? Theodor begik store fejl i X Factor-semifinalen

Theodor
Theodor
Foto: Hanne Juul
Da Theodor stod på scenen i semifinalen i ”X Factor”, skete der en fejl i løbet af hans optræden.

Der var lagt i kakkelovnen til noget af en aften, da TV 2 sendte semifinalen i ”X Factor”.

De fire resterende deltagere skulle på scenen to gange. Først med en sang fra en upcoming artist, og dernæst med en sang fra en musikalsk legende.

For Simon Kvamms deltager Theodor betød det, at han skulle synge ”Formskifter” af Joyce og ”Buster” af Nanna.

Da han skulle på scenen anden gang, var der måske nogle kvikke seere, der bemærkede, at det ikke gik snorlige.

Det måtte han også erkende efter semifinalen.

- Jeg havde været lidt nervøs for at synge ”Buster”. Jeg har aldrig været så god med tekster, og at jeg så skulle øve to tekster og vores egen sang, det gjorde mig lidt nervøs under ”Buster” for at glemme teksten, fortæller Theodor til Her og Nu og afslører:

- Jeg fjernede også lige mikrofonen fra ansigtet nogle gange, fordi jeg glemte et ord. Men så kom jeg i tanke om det igen, og så var det bare tilbage på hesten.

På trods af fejlene endte Theodor med at sikre sig en plads i finalen.

Han kan i løbet af finalen, der løber af stablen i Randers, se frem til, at han skal på scenen to gange. Først alene og dernæst med en kendt dansk kunstner.

Theodor skal op imod grupperne Sigalaz, der har Thomas Blachman som dommer, og ROSÉL, der er Simon Kvamms gruppe.

”X Factor”-finalen kan ses fredag den 31. marts på TV 2 klokken 20.00.

Læs mere om: