Lettet Sarah Grünewald: Min søns operation gik godt
Sarah Grünewald
Foto: Birger Storm / BILLED-BLADET
Sarah Grünewald indrømmer, det har været en hård omgang.
Sarah Grünewald er lettet. Hendes lille søn Luis har for fire uger siden gennemgået en vellykket operation på Rigshospitalet for sin ganespalte. – Det går godt med Luis nu, og han er også begyndt at komme i vuggestuen igen. Jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde, at det har været en hård omgang, for det har det.
Lille Louis kan sove igennem igen
Han har i tre uger haft jernskinner på armene for at undgå, at han pillede i noget, og hele oplevelsen har givet ham mareridt, som han lige skulle fordøje, fortæller Sarah Grünewald. - Derfor har vi ikke fået så meget søvn i den periode. Luis skulle bearbejde, at han har været på operationsbordet, fået morfin i 3-4 dage og været i en rus. For så pludselig at vågne op og ikke vide, hvad der er sket. Det var hårdt, fordi Luis før operationen lige var begyndt at sove igennem. Men det kan han heldigvis nu igen, og hullet i ganen er groet fint sammen, så han skal ikke indlægges igen. Det er skønt, fortæller Sarah.
Lille Luis med skinner på armene. BILLED-BLADET har fået lov til at bringe billedet fra Sarah Grünewalds Instagram.