26. jan. 2019
Af Karina Didriksen

Lisbet Dahl: Fantastisk at have børnebørn

Lisbet Dahl med barnebarnet Caroline Dahl.
Lisbet Dahl med barnebarnet Caroline Dahl.
Foto: Krestine Havemann
Skuespilleren Lisbet Dahl elsker at være både farmor og mormor, og hun glæder sig til, at hun snart får endnu et barnebarn.

Om en måned bliver Lisbet Dahl farmor igen, når hendes søn Jacob Dahl og hans kæreste Lise Baastrup får en lille datter.

- Det er mit ottende barnebarn, og der er stor aldersforskel på dem. Caroline på 30 år er den ældste, og hun har desuden givet mig et oldebarn, fortæller Lisbet Dahl med et smil til BILLED-BLADET.

Den 72-årige revydronning har fem børn, og hun elsker rollen som både farmor og mormor.

En tæt kontakt

- De nære relationer, som jeg har til børnebørnene, er ret fantastiske. Det er ikke som at få sit eget barn, men det er de samme følelser, der dukker op, forklarer Lisbet Dahl og fortsætter:

- Den kontakt og nærhed, vi har, er meget fascinerende. Man er noget specielt, når man er farmor eller mormor. Det er noget andet, end hvis det er naboens børn!

Fra den 23. maj kan Lisbet Dahl for 33. gang opleves i Cirkusrevyen.

Læs mere om: