4. okt. 2014
Af af Luise Marie Bekker

Lise Nørgaard: Mine oldebørn er vellykkede

Lise Nørgaard havde inviteret sit 11-årige oldebarn, Sara, til Eventyrteatrets forstilling i Tivoli.
Lise Nørgaard havde inviteret sit 11-årige oldebarn, Sara, til Eventyrteatrets forstilling i Tivoli.
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Den 97-årige forfatter og oldemor synes ikke, det er en kunst at få børn, børnebørn eller oldebørn. Alligevel føler hun sig heldig over at være oldemor til ni skønne drenge og piger.

Lise Nørgaard er en 97-årig frisk oldemor.

Såleden havde hun lørdag middag sit oldebarn, Sara på 11 år, med i Tivoli.

Det var dog ikke for at prøve de vilde rutsjebaner, de besøgte forlystelsesparken. Lise Nørgaard var til frokost for sponsorer for Eventyrteatret på restauranten Hercegovina, og efterfølgende opførte de talentfulde unge fra Eventyrteatret ”De Vises Sten” i Tivolis Glassal.

Oldemor og oldebarn var inviteret af Harald Nielsen, der står for at samle sponsorer, og de skulle selvfølgelig se forestillingen sammen.

- Det bliver en oplevelse, og jeg har glædet mig til at have Sara med, fortæller Lise Nørgaard, der ofte får at vide, at hun er heldig, fordi hun er oldemor til ni. - Men det er jo ikke en kunst at falde over hinanden, det er nærmere en kunst at lade være, griner hun og fortsætter: - Men jeg føler mig heldig, at de alle er så vellykkede

Læs mere om: