lise nørgaard

Folkekære Lise Nørgaard er en dansk journalist, forfatter og manuskriptforfatter. Nørgaard er især kendt for hendes danske klassikere som ”Huset på Christianshavn” og ”Matador”.

Er du også vild med Lise Nørgaard, så kan du glæde dig over, at vi her på BILLED-BLADET har samlet alle artikler om forfatteren og opridset hendes historie herunder. 

Alle artikler om lise nørgaard

Lise Nørgaard

Lise Nørgaard, født Elise Jensen, er født den 14. juni 1917 i Roskilde af købmand og senere velhavende grosserer Harry Alexander Jensen og modehandler Olga Sofie Tønder.

Lise har fra barnsben været en fremragende sprogekvilibrist og en dygtig observatør, og hermed lå hendes fremtid som forfatter helt naturligt til hende. Efter realeksamen og sproguddannelse på Translatørskolen blev Lise Nørgaard i 1935 elev og derpå medarbejder ved Roskilde Dagblad. Ansættelsen som elev og skribent på Roskilde Dagblad skulle kun være starten på en storslået karriere for den unge pige fra forstaden. 

Se også: QUIZ: Hvor meget ved du om Lise Nørgaard? 

Foto: All Over

Lise Nørgaard

Lise Nørgaards karriere

Lise Nørgaard arbejdede på Roskilde Dagblad i 14 år, før hun blev ansat på Politiken. Her dyrkede hun - og delvis fornyede - kvinde- og forbruger-journalistikken og desuden skrev hun causerende og kommenterende artikler, mens hun arbejdede som rejsende reporter.

I 1968 knyttedes Lise Nørgaard til ugebladet Hjemmet, blev snart medredaktør og var fra 1975-1977 bladets chefredaktør. Hos Hjemmet blev hun især kendt som kommentator og brevkasseredaktør – i de samme funktioner overgik hun i 1980 til Berlingske Tidende, hvor hun var indtil 1988.

I nær tilknytning til sin muntre, veloplagte og slagfærdige journalistik, skrev Lise Nørgaard den let selvironiske række humoristiske causerier ”Med mor bag rattet” fra 1959 filmatiseret i 1965, og hundebogen ”Sorte syvlinger” fra 1961, siden efterfulgt af ”En hund i huset” fra 1981, som altså var en erfaren hundeejers gode råd til nye hundeejere. Lise var medforfatter af radioserien Karlsens Kvarter i 1967, og da Niels-Jørgen Kaiser fra radioen kom til fjernsynet som underholdningschef, indtrådte hun i afdelingens faste forfatter-kollegium.

Lise Nørgaard bidrog blandt andet til den populære tv-serie ”Huset på Christianshavn” (1970-1977) og til de satiriske lørdags-revyer ”Hov hov”, ”Uha uha” og ”Ikk’”. Som egentlig fiktionsforfatter debuterede hun 1970 med romanen ”Volmer – Portræt af en samfundsstøtte”. Denne første roman var et portræt af en uartig og utilpasset drengs bedrifter i en middelstor sjællandsk provinsby i 1930’erne og 40’erne – en slags borgerskabets komiske krønike i det sociale snobberis og den moralske victorianismes sidste glansperiode, og måske en klar henvisning til hendes egen barndom.

Alt dette er nemlig temaer, som senere ofte er gået igen i Nørgaards fortællinger, og både i ”Matador” og i ”Kun en pige”, er det let at se, at Lise henter meget inspiration fra hendes egen barndom og ungdom i provinsbyen Roskilde.

I 1978 kom den respektløse og humoristiske samling ”Julen er hjerternes fest” og i 1981 den samtidshistoriske roman ”Stjernevej”. Lise Nørgaard, som ved sine første år som forfatter hurtigt var blevet kendt som ”hende den sjove”, skrev desuden også manuskriptet til et par film med Dirch Passer, herunder: ”Mig og Mafiaen” fra 1973 samt ”Mafiaen, det er osse mig!” fra 1974.

Den alsidige aktivitet inden for flere forskellige genrer blev til Danmarks mest populære Tv-produktion nogensinde, nemlig føljetonen ”Matador”. ”Matador” kørte fra 1978-1981 og kom fra en idé, Lise længe havde gået og bikset med til en ny roman. Romanen blev aldrig skrevet færdig, før at hun indså, hvor fint fortællingen ville udspille sig på tv, og det endte med at hendes idéer derved lagde manuskript til næsten halvdelen af de i alt 24 episoder, mens de resterende episoder er skrevet af Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen. Med Erik Balling som instruktør og med en lang række populære skuespillere i de større og mindre roller, gav ”Matador” et fremragende billede af livet og menneskene i den sjællandske købstad, fiktive Korsbæk, fra slutningen af 20erne og gennem krise og krig til efterkrigstiden sidst i 40erne. I folkekomediens form blev ”Matador” hurtigt til et stykke moderne Danmarkshistorie, en på én gang munter og alvorlig tv-dramatisk serie, der henvendte sig til alle dele af befolkningen. I bogen ”Et liv med Matador” fra 2003, fortæller Lise historien om Matador, og hvordan serien blev til.

Lise Nørgaards to erindringsbøger ”Kun en pige” fra 1992 og ”De sendte en dame” fra 1993, har opnået en bred popularitet. ”Kun en pige” blev endnu et stykke Danmarkshistorie, hvor Lise Nørgaards erindringer så fint skildrer, hvordan det var at leve som barn og ung i en dansk forstad i 20’erne. 

Lise Nørgaard og Bent Fabricius-Bjerre modtog ærespriser ved BILLED-BLADETs store Tv-Guld-Fest på Hotel d’Angleterre. Se Annemette Krakau fortælle om det særlige øjeblik i videoen herunder: 

100 år med Lise Nørgaard

Den 14. juni 2017 fyldte Lise Nørgaard 100 år. Ud af de 100, har hun arbejdet en hel menneskealder som journalist, nemlig i 82 år. Det betyder, at den kvindelige journalist og forfatter har oplevet nogle helt utrolige ting. Hun var 22 år, da Hitlers tropper invaderede Danmark. 46 år, da John F. Kennedy blev skudt og 52 år, da Neil Armstrong landede på månen. Hun var hele 72, da Berlinmuren faldt, og selvom Nørgaard fremfor alt er kendt som skaberen af Matador, så udtalte hun på sin 100 års-dag, at hun hellere vil huskes for sine bedrifter som journalist og hendes fængende historier. 

For eksempel var det Lise som fik gjort Strøget i København til gågade gennem Politiken, hvilket er en enorm bedrift i sig selv. Før den beslutning indtraf, var Strøget og Købmagergade nemlig veje, hvor den københavnske trafik havde sin daglige gang. Man mente altså dermed, at de handlende ville gå fallit, hvis gaden blev lavet til gågade, men modsat blev forretningerne på Strøget endnu mere populære, efter den stædige Lise fik sit projekt gennemført.

I sin lange karriere som journalist har Nørgaard nået meget, og drømmen om at blive journalist begyndte da også allerede, da Lise var 16 år gammel og skrev breve hjem fra husholdningsskolen om ”de sindssyge tilstande, der herskede på husholdningsskolen”. Da hun vendte hjem fra husholdningsskolen, var hun fast besluttet på, at hun ville være journalist, og selvom hendes far var stor modstander af at have en datter, der ville arbejde, hjalp han hende via sine kontakter til en elevplads på Roskilde Dagblad, med begrundelsen at hun var alt for stædig, og at det sikkert bare var en fase.

Stædigheden har man aldrig kunne tage fra Lise Nørgaard, og hun beviste hurtigt at journalistdrømmen ikke var en fase. I sin tid som journalist skrev hun om alt fra Anden Verdenskrig til det græske bryllup mellem danske prinsesse Anne Marie, dronning af Grækenland og kong Konstantin.

Efter 53 år stoppede Nørgaard sin karriere som journalist på Berlingske, men i dag, som 100-årig pensionist, følger hun stadigvæk ivrigt med i verdens gang. Hun udtalte under et interview på sin 100-års fødselsdag, at hvis hun skulle interviewe nogle i dag, skulle det for intet i verden være Donald Trump, som hun højst sandsynligt ville blive uvenner med ved første spørgsmål, og omvendt ville hun allerhelst have en snak med Angela Merkel, som hun mener er den mest interessante person, der eksisterer i dag.

Læs også: Lise Nørgaard på vej mod de 101 år: Jeg nyder hver dag 

foto: Henrik Petit

Lise Nørgaard privat

Lise Nørgaard er datter af den velhavende grosserer Harry Alexander Jensen og modehandler Olga Sofie Tønder. Hun var forældrenes førstefødte og en stor skuffelse for sin far, som så brændende ønskede sig en søn, som kunne bringe arven og hans arbejde videre. Dette har på mange måder afspejlet sig i Lises personlighed, som altid har været selvstændig og haft lysten til at arbejde med noget vigtigt, som foregik udenfor husets fire vægge.

Som 21-årig, blev Lise gift for første gang med prokurist Mogens Einar Flindt Nielsen, med hvem hun fik børnene Christian, tvillingerne Anne og Bente og datteren Dorte. Ægteskabet opløstes i 1950, og allerede året efter blev hun gift for anden gang den 29/7 1951 i Skovshoved kirke med journalist og redaktør Jens Waaben Nørgaard, som døde i 1984. Lise har senere betegnet Jens, som hun har sit berømte efternavn fra, som hendes livs kærlighed og begrundet det med, at hun ikke har fundet sig en ny mand siden.

I bogen ”Lise Nørgaard – De første 100 år”, medvirker hendes døtre. De udtaler, at deres mor altid har haft svært ved følelser, og at det aldrig var hende de kom til, hvis der var følelsesmæssige spørgsmål eller behov for støtte - for sådan en person er Lise ikke. De fire børns barndom betegner Lise senere som svær, med både skilsmisse, flytninger, og en mor der arbejde en del mere end de fleste mødre på den tid. I 1999 døde sønnen Christian af kræft, hvilket ramte familien hårdt, og efterhånden som de alle er blevet ældre, er Lises forhold til døtrene altså blevet tættere. 

Læs også: Stort TV-portræt af Lise Nørgaard: Hun er blevet mildere med årene 

Lise Nørgaard, datteren Anne, barnebarnet Barbara, der er niece til Anne, og oldebarnet Amalie Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET

Lise Nørgaard med datteren Anne, barnebarnet Barbara, der er niece til Anne, og oldebarnet Amalie

Lise Nørgaards hædersbevisninger

Lise Nørgaard er blevet tildelt adskillige hædersbevisninger, blandt andet Publicist-prisen 1982, Simon Spies’ æreslegat 1989, De gyldne Laurbær 1992 og Gyldendals Ingeborg Andersen-pris 2004.

Den 1. oktober 2010 blev der i hendes fødeby, Roskilde, afsløret en bronzestatue, der forestiller Lise Nørgaard siddende på en bænk. Statuen er opstillet på Roskildes gågade, Algade, ved Sankt Olsgade, som et evigt og stolt minde om Lise Nørgaard.

Herudover har hun modtaget en lang række priser og æresbevisninger

  • 1979: BILLED-BLADETS Gyldne Rose
  • 1980: BILLED-BLADETS Gyldne Rose
  • 1981: BILLED-BLADETS Gyldne Rose
  • 1982: Årets Victor
  • 1982: Simon Spies Fondens æreslegat
  • 1982: Publicistprisen
  • 1990: Marienlystprisen, for Matador
  • 1992: Lyngby-Taarbæk Kommunes Kulturpris
  • 1992: Bog & Idé-prisen, for danskernes yndlingsforfatter
  • 1993: De Gyldne Laurbær
  • 1993: Rødekro Kommunes Kulturpris
  • 1994: Ridder af Dannebrog (20. maj)
  • 1994: Kaffeprisen
  • 1997: Årets Wizo-kvinde
  • 1998: Årets Roskilde-ambassadør
  • 2004: Ingeborg-prisen (fra Gyldendal)
  • 2004: Den Gyldne Grundtvig
  • 2007: CEPOS-prisen

Læs også: Lise Nørgaard får særlig ærespris 

Lise Nørgaard Foto: Krestine Havemann

Lise Nørgaard