10. maj. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Nu er det afsløret: De skal spille Ingeborg, Maude, Mads og alle de andre i ny Matador-musical

Ingeborg Skjern, Maude Varnæs og Mads Skjern
Ingeborg Skjern, Maude Varnæs og Mads Skjern
Foto: Willy Henriksen og Ritzau Scanpix
Til næste år er der premiere på en helt ny musical om "Matador", og det er nu blevet afsløret, hvem der skal spille de elskede roller fra tv-serien.

Det er i år 45 år siden, at det første afsnit af ”Matador” blev sendt på tv, og i dag er det de færreste, der ikke har hørt om Ingeborg, Maude, Mads, Laura og alle de andre elskede karakterer.

Det var Lise Nørgaard, der skrev den ikoniske tv-serie, og også i den sidste tid af sit liv var hun optaget af arbejdet med historien.

I februar 2023 – en måneds tid efter at hun sov ind i en alder af 105 – kom det nemlig frem, at der er en helt ny musical om ”Matador” på vej. Den er skabt af filminstruktørerne Susanne Bier og Anders Thomas Jensen i tæt samarbejde med Lise Nørgaard, der har været med til at udvikle manuskriptet.

Anders Thomas Jensen, Susanne Bier og Lise Nørgaard. 
Anders Thomas Jensen, Susanne Bier og Lise Nørgaard.
Foto: Miklos Szabo

Den helt nye musical får premiere til næste år, og onsdag blev det på et pressemøde afsløret, hvem der skal spille de elskede karakterer, som så mange kender fra tv.

Se billederne af flere af skuespillerne som de folkekære karakterer her:

De spiller med i ny Matador-musical

Få overblikket herunder:

Mads Skjern spilles af Nicolai Jørgensen

Ingeborg spilles af Lea Thiim Harder

Kirsten Skjern spilles af Carsten Svendsen

Elisabeth Friis spilles af Annette Heick

Hans Christian Varnæs spilles af Jon Lange

Maude spilles af Marie Dalsgaard

Laura spilles af Rikke Bilde

Fru Fernando Møhge spilles af Daimi

Misse Møhge spilles af Ragnhild Kaasgaard

Grisehandler Larsen spilles af Gordon Kennedy

Katrine Larsen spilles af Line Krogholm

Tjener Boldt spilles af Joakim Tranberg

Ulrik Varnæs spilles af René Wormark

Regitze spilles af Alberte Kyst

Ellen spilles af Nanna Rossen

Daniel spilles af Søren Torpegaard Lund

Oberst Hackel og Viggo Skjold Hansen spilles af Thomas Bang

Kvik spilles af hunden Chili

Den nye musical er skabt fra bunden og med musik af Burhan G og Lise Cabble. Bent Fabricius-Bjerres berømte titelmelodi indgår naturligvis også.

Musicalen ”Matador” kan opleves fra 15. februar 2024.

Læs mere om: