matador

Matador er spillet om penge, magt og ære – i tv-serien spillet mellem mennesker i provinsbyen Korsbæk i kriseårene omkring 1930. Serien er Danmarks mest ikoniske og populære nogensinde.

Læs alt om det fine stykke Danmarkshistorie, som hurtigt blev det pureste TV-guld her. 

Alle artikler om matador

- TV

Indholdsfortegnelse: 

Matador – et ikonisk stykke Danmarkshistorie
Matadors struktur
Rolleliste i Matador
Kvinden bag Matador – Baggrund og inspiration
Matador som produktion
Matador som Danmarkshistorie
Matador som en del af prinsessernes danskundervisning
Matador på Bakken

Matador – Et ikonisk stykke Danmarkshistorie 

Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit, produceret i 1978-1981. Serien er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de lette vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens velkendte musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre og er i dag et musikstykke, som står de fleste danskers hjerter meget nært, i kraft af at serien i alt dens tid har samlet nationen og betydet minder, latter, smil og tårer for hele familien Danmark. 

Matador Foto: DR/Rolf Konow

Matadors struktur

Matador følger livet i den fiktive danske provinsby, Korsbæk, i den spændende periode 1929-1947. Navnet Korsbæk blev opfundet af manuskriptforfatteren Paul Hammerich, og er en blanding af de to danske bynavne Korsør og Holbæk. Hovedpersonen Mads Andersen-Skjern kommer i 1929 som handelsrejsende til den søvnige stationsby Korsbæk. Han opfatter hurtigt, at byens næringsliv er stagnerende og starter en tøjforretning, der udkonkurrerer byens hidtil eneste butik af sin slags, Damernes Magasin. Matador tegner et fint portræt af tiden under 1930’ernes depression samt Danmark under besættelsen. 

Seeren følger i Matador familiernes liv og giver samtidig en ganske præcis beskrivelse af perioden. Inspirationen fra for eksempel den engelske tv-serie Herskab og tjenestefolk fra 1971, er tydelig, men Matador er alligevel meget dansk i sit udtryk og blev navnlig en succes på grund af fine præstationer fra en række af landets bedste skuespillere. Mange af de medvirkende må i dag, mange år senere, stadig finde sig i at blive identificeret med den rolle, de havde i Matador. Dette i kraft af, at de fleste danskere har set Matador, og har et helt specielt forhold til den værdifulde tv-serie. 

Den overordnede handling byder i begyndelsen Mads Skjern passiv modstand fra byens fine gamle familier, primært familien Varnæs, som har byens bank. Bankdirektør Hans Christian Varnæs nægter, i et forsøg på at beskytte sin ven Albert Arnesen, der ejer Damernes Magasin, at låne startkapital til Skjern. Men Mads har andre ressourcer og har medvind grundet skarp og kompetent forretningsdrift.

Omkring denne hovedhistorie i Matador følger vi livet hos høje og lave samfundsklasser i Korsbæk. Der er grisehandleren Oluf Larsen, der bliver Mads Skjerns svigerfar, tjeneren Boldt, der på Jernbanerestauranten serverer øl og dagens ret til stamgæsterne, der, ud over grisehandleren, består af kommunisten Lauritz ”Røde” Jensen og maleren Frede ”Fede” Hansen. Vi følger også tjenestefolkene hos familien Varnæs; den tro kokkepige Laura og den mere ambitiøse Agnes, der ender med at eje sin egen virksomhed – og bliver ansat hos Skjern. Der er romancen mellem Kristen Skjern og Elisabeth Friis (Maude Varnæs’ søster), og ind i alle husene og på tværs af sociale skel og ven- og fjendskaber foretager Dr. Hansen sine hjemmebesøg. Hertil en masse biroller, der alle har deres egne historier. 

Læs også: Per Pallesen: Det var fantastisk at lave Matador

all over

 

Rolleliste i Matador

  • Jørgen Buckhøj spiller Mads Andersen-Skjern
  • Ghita Nørby spiller Ingeborg Larsen, gift Skjern
  • Holger Juul Hansen spiller bankdirektør Hans Christian Varnæs
  • Malene Schwartz spiller Maude Varnæs
  • Jesper Langberg spiller Kristen Skjern, Mads Skjerns bror
  • Helle Virkner spiller Elisabeth Friis, gift Skjern
  • Buster Larsen spiller grisehandler Oluf Larsen
  • Lily Broberg spiller Kathrine Larsen
  • Bent Mejding spiller Jørgen Varnæs
  • Kurt Ravn spiller Lauritz ”Røde” Jensen
  • Ove Sprogøe spiller doktor Louis Hansen
  • Kirsten Olesen spiller Agnes Jensen, tidligere stuepige hos familien Varnæs
  • Elin Reimer spiller Laura Larsine Sørensen, kokkepige hos familien Varnæs
  • Karin Nellemose spiller Misse Møhge, gift Andersen
  • Karen Berg spiller fru Fernando Møhge
  • Axel Strøbye spiller Viggo Skjold Hansen
  • Ulla Henningsen spiller Iben Skjold Hansen, gift Skjern
  • Karl Stegger spiller konsul Emanuel Holm
  • Else-Marie Juul Hansen spiller konsulinde Oda Holm
  • Arthur Jensen spiller hr. Rudolf Schwann
  • Bjørn Watt Boolsen spiller oberst Hackel
  • Sonja Oppenhagen spiller Victoria ”Vicki” Hackel, gift Arnesen
  • Per Pallesen spiller tjener Severin Boldt
  • Lis Løwert spiller Violet Vinter
  • Vera Gebuhr spiller Inger Jørgensen
  • Esper Hagen spiller Arnold Vinter
  • John Hahn-Petersen spiller hr. Stein
  • Susse Wold spiller Birgitte ’Gitte’ Graa
  • Benny Hansen spiller maler Frede ”Fede” Hansen

    Matador. Foto: DR

    Matador.

Kvinden bag Matador – Baggrund og inspiration

Historien om to familier i en provinsby, ligesom Roskilde som hun selv er opvokset i, var oprindeligt stof til en roman, som Lise Nørgaard ikke kunne finde tid til at færdiggøre. Heraf kom Matador i stedet. 

Lise Nørgaard voksede op i et grossererhjem i Roskilde, hvor Roskilde Bank har været hendes inspiration til Varnæs’ Korsbæk Bank. Anden inspiration kommer fra Nørgaards tid som journalistelev og journalist i den sjællandske provins.

Fra Lises barndom er hentet mange situationer, barndomsoplevelser og personer, som har lagt inspiration for manuskripterne til Matador. Forstanderinden på Regitzes husholdningsskole er modelleret over forstanderinden på virkelighedens Sorø Husholdningsskole, hvor Lise Nørgaard selv gik som ganske ung, mens inspirationen til Varnæs’ barneplejerske, Frøken Hollenberg, var hentet fra barnepigen i Nørgaards barndomshjem. Ligeledes er flere personer inspireret af bøger, hun har læst i sin barndom og ungdom, for eksempel er visse dele af Matadors handling en tydelig skildring af Hans Scherfigs roman Idealister (1941).  

Læs også: Stort portræt af Lise Nørgaard: Hun er blevet mildere med årene

Foto: All Over

Lise Nørgaard

Matador som produktion

Mens Lise Nørgaard er hovedforfatter til Matador, er det Nordisk film som producerede selve tv-serien. Mange udendørs scener blev optaget i Gedser, Hillerød, Køge og Holte, hvor en privatejet ejendom på Dronninggårds Allé 80A/B i Holte fungerede som Skjern-familiens bolig. Sankt Nicolai Kirke i Køge blev benyttet som Korsbæks Vor Frue kirke og Gedser Station (ved enkelte tilfælde Skævinge Station) som Korsbæk Station. På samme måde fungerede Hillerød Politistation som Korsbæk Rådhus.

Matadors første seks afsnit havde et budget på seks millioner kroner, hvilket hurtigt blev betydeligt overskredet. Hovedpersonen Jørgen Buckhøj modtog i første omgang 240.000 kroner (i vores kurs, i dag omregnet til omkring 900 kroner), for sit store arbejde i de i alt 24 afsnit. Per Pallesen, som var med i 22 afsnit, fik 90.000 kroner. Trods den store produktion var aflønningerne for skuespillernes indsats altså ikke stor og det fik skuespillerne til at klage. Arthur Jensens klagesang om højere løn irriterede til sidst instruktør Erik Balling i en sådan grad at han fik Lise Nørgaard til at skrive Jensens rolle, Hr. Schwann, ud af serien. Det betød at afsnit 12 var sidste afsnit med Hr. Schwann, som senere i serien blev omtalt som død.

Dog blev der gjort meget for at holde de afholdte skuespillere i produktionen. Mange af optagelserne foregik mens skuespillerne var involveret i andre produktioner, hvilket betød at de skuespillere som arbejdede i Jylland, blev fragtet i ambulance til Nordisk Films studier i København, hvor indspilningerne begyndte tidligt om morgenen. På den måde kunne skuespillerne ligge og sove på vej fra Jylland til København.

Serien havde premiere første gang i dansk tv d. 11. november 1978, og det sidste afsnit blev vist i 1982. Efterfølgende er serien i alt blevet genudsendt otte gange på DR: i 1984/1985, 1989/1990, 1997/98, 2006/07, 2012/13 og i 2017. D. 6. maj 2017 sendtes første afsnit af en restaureret udgave i HD af Matador på DR.

Matador er blevet en dansk klassiker og en af Danmarks Radios største tv-succeser nogensinde, der bogstavelig talt lagde gaderne øde og samlede hele familien om tv’et - og igen hele nationen om kaffebordet til en snak om serien, dagen efter et afsnit. Ved genudsendelsen i 1986 blev et enkelt afsnit set af 3,6 millioner seere, hvilket er det højeste seertal målt i Danmark nogensinde.

Serien er desuden solgt til 20 andre lande og udkom i 2001 på 12 dvd’er, som hurtigt blev solgt i over 3 millioner eksemplarer. Disse tal gør Matador til den bedst sælgende dvd i Danmark. 

Foto: All Over

Matador som Danmarkshistorie

Matador er opfattet som noget af det fineste TV-guld, som gav danskerne ved seriens begyndelse, så vel som ved genudsendelserne i dag, et nyskabende og fængslende indblik i en historisk fortælling, hvor Lise Nørgaard skildrer forskellige familieliv og strukturer i en provinsby som Korsbæk, under en meget vigtig tid. Vi følger både byen og familiernes udvikling fra 1929-47, hvor det danske samfund er præget af 30’ernes depression og senere et Danmark under den endnu hårdere besættelsestid – en tid og udvikling, som også skildres i karaktererne i den populære serie.

Her møder vi blandt andet Agnes, der går fra at være stuepige til selvstændig succesrig forretningskvinde, vi møder den distræte men magtfulde bankdirektør Varnæs, der gør sin assistent Ulla gravid og Maudes storesøster Elisabeth Friis, der lever i et papirløst (og derved lidt forbudt) forhold til Kristen Skjern.

Selvom Matador hverken er en fakta-udsendelse eller dramadokumentar, så tegner serien i helhed et godt og autentisk billede af hverdagen i Danmark 1929-47, og det betyder, at serien er god at blive klog af, hvis man interesserer sig for danmarkshistorien. Serien skildrer nemlig noget helt andet, end alt vi ved i forvejen, når det kommer til konger og krige. Den fortæller os en hverdagshistorie, som ikke udelukkende handler om de store nationale begivenheder, som ændrede samfundet. Den fortæller om en helt almindelig torsdag formiddag, et aftenselskab hos bankdirektøren, jernbanearbejdernes madpakke, øl på kroen og alle den slags hverdagsting, som gør, at vi i højere grad kan forholde os og identificere os med historien.

Serien kredser for detaljerne, når det gælder persongalleri, kulisser og en realistisk samtidig scenografi. Man kommer godt omkring både rationerings- og sortbørsproblematikken, og vi seere får for eksempel lov til at opleve bilerne med gasgeneratorer og samtidens kunst og musik – og ikke mindst et lille provinssamfunds holdninger til krisen i 30’erne og følelser omkring besættelsen og tyskerne. Serien tegner igennem karakteren Røde også et godt billede af de danske kommunisters udvikling før og under krigen, og med beskrivelsen af Skjold Hansen, der anklages for værnemageri, får man også et gennemført billede af, at det også var de små krigere, der blev dømt efter krigen. 

foto: AOP

Matador som en del af prinsessernes danskundervisning

Matador er i hele dens levetid blevet brugt til at lære danskerne et godt stykke danmarkshistorie, men faktisk er serien brugt til flere formål, specielt når det kommer til kongehuset.

Inden kronprinsesse Mary blev gift med sin Frederik, skulle hun lære at tale dansk, og det brugte hun blandt andet Matador til. Kronprinsessen fik to sproglærere, der skiftedes til at undervise, men det var ikke kun danskbøger og timer i et klasselokale, der skulle hjælpe den kommende prinsesse med at tilegne sig sproget. Mary har selv udtalt i et videoklip til DR, at Matador både hjalp hende til at forstå den danske historie og lære det danske sprog.

Og kronprinsesse Mary er ikke den eneste, der har nydt godt af Matador under arbejdet med at lære dansk. Også prinsesse Marie så den succesfulde serie i den omfattende læring om at tilegne sig vores komplicerede sprog.

Marie udtalte, ved en tur på Korsbæk på Bakken, at hun er stor fan, og at det var via Matador, at hun lærte dansk. 

Læs mere om Marie og resten af den royale families besøg i Korsbæk her

Prins Joachim, prinsesse Marie og børnene i Korsbæk på Bakken
 

Matador på Bakken

I 2015 åbnede på Bakken en meget særlig, velkendt og hjertekær lille by, nemlig Korsbæk. Korsbæk er opført med gader og stræder omkranset af bygninger og facader hentet ud af tv-serien med interiør, dekorationer og rekvisitter, tro mod Matador-universet ned i mindste detalje. I byen kan du som besøgende opleve den helt særlige stemning fra klassikeren på tematiserede restauranter, på byens hyggelige beværtning eller i det romantiske lille konditori, som vi alle jo kender så godt. Du kan besøge butikker, genopleve musikken og møde de elskede karakterer fra Korsbæk.

Korsbæk på Bakken gør det muligt at komme til middagsselskab hos Varnæs, spise aftensmad i Katrines gård eller få andre fuldendte oplevelser på Korsbæks kulinariske spisesteder – og til danskernes store begejstring.

Siden 2015 har Matador-glade danskere nemlig strømmet til Bakken for at få en lille bid af den helt specielle følelse, som de fleste har til den fiktive provinsby. De er kommet for at lade de små specialforretninger friste, nyde gensynet med deres yndlingskarakterer og fornemme den varme og hjertelige stemning samt byens helt unikke atmosfære. 

Martin Høien/BILLED-BLADET

Skjerns Magasin i Korsbæk på Bakken.

Du kan tage med på en nostalgisk tidsrejse tilbage til 30’erne i Bakkens sommersæson. Læs mere om åbningstiderne her