18. dec. 2021
Af Luise Marie Bekker

Det vidste du ikke om Danielle Steel: Et vildt liv

Danielle Steel.
Danielle Steel.
Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Ni børn, fem ægteskaber og 190 bøger. Den amerikanske forfatter Danielle Steel har ikke ligget på den lade side.

Til næste år fylder Danielle Steel 75 år.

Men den populære forfatter har ikke tænkt sig at gå på pension.

Faktisk udgav hun otte bøger alene i 2021!

Her er nogle flere vilde tal om Danielle Steel.

1) Hun har ni børn

Danielle Steel var kun 19 år, da hun i 1966 fødte datteren Beatrix, og da hun var 40 år i 1987, fødte hun datteren Zara.

Hun havde flere forskellige jobs ad gangen og skrev til at begynde med, når børnene sov.

2) Hun har udgivet 190 bøger

Bøgerne er blevet oversat til 43 sprog, og mange af dem er blevet filmatiseret.

Og Steel har ikke tænkt sig at stoppe med at skrive.

- Da jeg først startede, havde jeg den samme agent som Agatha Christie. Jeg var omkring 19 år gammel, og hun var i halvfemserne. Jeg mødte hende en gang, og jeg kan huske, at hun sagde: "Jeg vil dø med ansigtet nede i min skrivemaskine." Og jeg har det sådan. Jeg vil fortsætte for evigt, bare skrive, fortæller hun til Glamour.

3) Hun har været gift fem gange

Danielle Steel blev gift første gang som 18-årig og skilt igen ni år efter.

I mellemtiden var hun faldet for en fængselsindsat, imens hun interviewede en anden fængelsindsat. Han flyttede ind hos hende, da han blev løsladt, men kom i fængsel igen, dømt for røveri og voldtægtsforsøg. Steel valgte stadig at blive gift med ham i fængslets kantine. Forholdet gav inspiration til flere bøger, men holdt ikke i længden.

Den dag, de blev skilt, giftede hun sig for tredje gang.

Derefter blev hun gift og skilt to gange. Hendes sidste ægteskab endte i 2002.

4) Hun sover kun fire timer i døgnet

At hun kan producere så mange bøger, kan hun takke sit lave søvnbehov for.

Ofte arbejder hun i 20 timer i stræk, og det kan godt give nogle udfordringer: Når hun har arbejdet mange timer og bliver træt, kan hun komme til at skrive en karakter ind i en forkert bog.

5) Hun lå på bestseller-listen 382 uger i streg

I 1981 kom hun i Guiness Rekordbog for at være den forfatter, der havde ligget flest uger på New York Times bestsellerliste i streg. Hun er den bedstsælgende levende forfatter.

I denne weekend kan man både lørdag og søndag henover middag se Danielle Steel-filmatiseringer.

Herunder ses stjerneforfatteren i 2018:

Danielle Steel.
Danielle Steel i 2018.
Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: