Hanne-Vibeke Holst er kræftfri

Hanne-Vibeke Holst

Hanne-Vibeke Holst

Foto: Lars H. Laursen

Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er blevet erklæret fri for kræft, efter hun i starten af 2017 fik fjernet sit højre bryst.

Mandag, 13. november 2017 - af Juliane Olsen

Den 58-årige forfatter Hanne-Vibeke Holst er blevet erklæret fri for sin kræftsygdom, efter hun fik konstateret brystkræft kort før jul sidste år.

I starten af 2017 fik hun fjernet sit højre bryst, mens hun var i gang med bogen ”Livsmodig” i samarbejde med Ritt Bjerregaard, Anne Linnet og Christine Antorini.

- Jeg er i dag det, der kaldes kræftfri. Jeg går til tjek i det helt almindelige mammografiprogram, siger Hanne-Vibeke Holst til eb.dk.

Mentalt mærket

I weekenden deltog forfatteren, der er aktuel med bogen ”Som pesten”, i den årlige bogmesse BogForum i København.

Her fortalte hun dog, at hun stadig er mentalt mærket af sygdommen. 

Brystkræft er en af de hyppigste kræftformer blandt kvinder, og omkring 4700 kvinder får den konstateret hvert år.

Få BILLED-BLADET leveret - lige til døren!
Klik her og se vores fine tilbud

Åbenhed er vigtig

97 procent af dem, der har fået diagnosen, lever efter et år, mens 86 procent af de ramte lever efter fem år.

Derfor mener Hanne-Vibeke Holst også, at det er vigtigt at stå frem med sygdommen, fordi den rammer mange kvinder i hendes aldersgruppe.

Selv havde hun aldrig tænkt, at hun ville blive ramt af en sådan sygdom, men det skete altså også, og forfatteren har følt et behov for at tale om sygdommen.