8. jun. 2017
Af af John Lautrup

Hanne-Vibeke Holst ramt af kræft: Jeg er virkelig stærk

Hanne-Vibeke Holst
Hanne-Vibeke Holst
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Hanne-Vibeke Holst har fået fjernet et bryst og har under sit sygdomsforløb lært noget positivt om sig selv.

Forfatteren Hanne-Vibeke Holst, 58 år, fik i foråret fjernet det ene bryst og må som kræftramt leve med en ny skrøbelighed i livet.

Men hun har også fået noget godt ud af en ellers gyselig oplevelse, fortalte hun, da Politikens Forlag holdt reception for en ny samtalebog "Livsmodig", hvori hun, Ritt Bjerregaard, Anne Linnet og Christine Antorini taler om kvindeliv, kærlighed og "kunsten at leve til det allersidste suk".

Hanne-Vibeke Holst erklæret rask

- Jeg er sateme stærk! Jeg synes virkelig, jeg har været god til at være i det her forløb. Det vil jeg gerne klappe mig selv på skulderen for. Jeg har ikke grædt. Jeg har ikke været bitter, fortæller Hanne-Vibeke Holst.

- Jeg ville selvfølgelig hellere have været det foruden. Men når det nu skulle være, kan jeg godt bruge oplevelsen til noget. Hvis man kan finde en mening i det, er det lettere at bære. Og kræften har skærpet mit livsmod, og jeg har lært, at jeg virkelig er stærk, siger hun.

Hendes kræftform er ikke af den rigtigt alvorlige slags. Efter operationen er hun erklæret rask, men skal gå til kontrol de næste fem år.

LÆS MERE: Hanne-Vibeke Holst: Jeg frygtede min far

Læs mere om: