18. dec. 2011
Af af Anna Johannesen

Irriteret Lise Nørgaard: Indlagt i juletiden

Det er dårlig timing at blive indlagt i julemåneden, mener Lise Nørgaard.
Det er dårlig timing at blive indlagt i julemåneden, mener Lise Nørgaard.
Foto: Lars Laursen
Forfatteren Lise Nørgaard har igen været en tur på hospitalet.

Denne gang med en grim lungebetændelse, som hun formentlig pådrog sig på en tur med veteran-journalisterne til Berlin.

- Efter jeg kom hjem, var jeg indlagt i 20 dage, og jeg skal fortsat ha' medicin. Men ellers går det såmænd meget godt. Lige nu skal jeg da til julefrokost, siger den 94-årige Lise, der kalder Gentofte Hospital for "mit andet hjem", fordi det også var her, hun havnede efter sit fald i december sidste år, hvor hun brækkede lårbenet.

- Det er ret irriterende for mine nærmeste, at det er i julemåneden, jeg kommer galt af sted. Mine døtre har jo andet at se til i denne tid end at rende og passe deres gamle mor, siger Lise Nørgaard, der i år holder jul hos sin yngste datter, Dorte.

- Det glæder jeg mig til. Efter et helt liv at have kæmpet med vægten, skal jeg nu bare nyde julens lækkerier og se at tage lidt på. I øjeblikket vejer jeg nemlig kun 49 kg, siger Lise, der heldigvis ikke længere har problemer med bentøjet.

Læs mere om: