12. jun. 2016
Af Hanne Rask

Jane Aamund takker for hjælpen: I har reddet min dag og sikkert også mit liv

Jane Aamund.
Jane Aamund.
Arkivfoto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
I går søgte Suzanne Bjerrehuus på Jane Aamunds vegne efter hjælp, og et utal af venlige danskere delte opslaget på Facebook.

I går skrev vi her på siden, at Suzanne Bjerrehuus og hendes mand, Asger Aamund, søgte en privat hjemmesygeplejerske til Asgers søster, Jane Aamund, der med daglige besvimelser var utryg ved at være alene i sit hjem.

Suzanne Bjerrehuus' opslag (samt artiklen på BILLED-BLADETs hjemmeside) blev delt et utal af gange på Facebook, og i dag takker Suzanne Bjerrehuus på sin Facebookprofil – som BILLED-BLADET har fået lov at citere fra - og her fortæller hun også, hvad der videre skete:

- Heldigvis fik Jane en henvendelse fra en skøn, ældre sygeplejerske, som havde set opslaget. Hun bor på tæt på Jane og skyndte sig hen og ringede på, da hun så opslaget. Og det var lige, hvad Jane havde brug for. Damen blev ansat på stedet. Og Jane ligger nu i sin seng, så taknemmelig, for hendes nye sygeplejerske har allerede gået tur med hunden Vicky og kom igen senere. Nu har jeg lige talt i telefon med Jane. Hun er tryg og er livet op, skriver Suzanne Bjerrehuus, der også deler den meget søde email, som hun og Asger modtog fra Jane Aamund, der nærmest mener, de to har reddet hendes liv, fordi de satte en ”eftersøgning” af en hjælper igang:

"Kære begge to, I har reddet min dag og sikkert også mit liv. Jeg var vildt ulykkelig i dag, hvor jeg igen havde et anfald og lå hjælpeløs på gulvet. Jeg er langt nede over min situation, fordi jeg ikke har kunnet gå, ikke kunnet lave mad til mig selv, haft anfald, ikke køre bil mere i mit liv, det hele brasede sammen, indtil I hjalp mig. Jeg elsker jer. Tusind tak. Kærlig hilsen Jane," skrev Jane Aamund.

Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse

Det var Asger Aamund, der fik ideen til at søge efter en hjemmesygeplejerske, og det gik altså vældig hurtigt med at finde en sådan, takket være de mange gode mennesker, der gerne ville hjælpe, og derfor delte Suzanne Bjerrehuus' opslag.

Læs mere om: