12. jun. 2017
Af af John Lautrup og Lene Skriver Bak

Lise Nørgaard: Tak, ingen fødselsdagsgaver

Lise Nørgaard.
Lise Nørgaard.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Når Lise Nørgaard den 14. juni runder 100 år, håber hun på, at gæster og gratulanter vil holde sig fra at give gaver.

Det kan være svært at finde på noget at ønske sig, når man runder 100 år, men det er nu ikke derfor journalisten og forfatteren Lise Nørgaard håber på at blive fri for gaver, når hun runder det hele århundrede.

100-års fødselaren håber, at gaverne bliver væk af en helt særlig grund.

- Jeg har alt, hvad man kan ønske sig, undtagen plads. Derfor roder det nemt hjemme hos mig, og det hader jeg. Jeg er ved at dø af skræk ved tanken om gaver og blomster. Så hvis du vil mig det godt, så skriver du, at jeg virkelig, virkelig gerne vil være fri, siger Lise Nørgaard til BILLED-BLADET.

Den populære journalist, forfatter og meningsdanner fylder 100 år den 14. juni, og så er der jo kun tilbage at håbe, at hun slipper for et bugnende gavebord.

LÆS OGSÅ: Snart 100-årige Lise Nørgaard: Min skilsmisse var det rene kaos

Læs mere om: