12. feb. 2019
Af Karina Didriksen

Lone Hertz taler om kærligheden: Jeg har haft vidunderlige mænd

Lone Hertz.
Lone Hertz.
Foto: Krestine Havemann
Skuespilleren Lone Hertz kalder sig selv for en enegænger, selv om hun også godt kan lide at være social.

79-årige Lone Hertz er omgivet af en masse skønne mennesker, når hun spiller ”Mød mig på Cassiopeia” på Folketeatret, men når hun kommer hjem, nyder hun at være sig selv.

- Jeg er enegænger og er født sådan, men jeg er også et socialt menneske, fortalte skuespilleren i TV 2’s ”Go’aften Danmark” og tilføjede:

- Jeg elsker at være alene, men det er ikke noget nyt. Min mor syntes, at jeg var hendes mærkeligste barn, for når jeg kom hjem, satte jeg et skilt på døren, hvor der stod ”jeg vil ikke forstyrres”, og så kunne de se mig næste morgen.

Masser af kærlighed

Selv om Lone Hertz godt kan lide at være alene, så er hun også taknemmelig for, at hun gennem sit snart 80-årige liv har været i flere forhold.

- Jeg har sandelig også mødt meget kærlighed og har været meget glad for de mænd, jeg har mødt i mit liv. Det har været vidunderligt, fastslog skuespilleren med et smil i TV 2-programmet.

Lone Hertz har fire voksne børn med tre forskellige mænd.

Læs mere om: