24. okt. 2023
Af Catja Klarskov

Lotte Svendsens store sorg: Kæresten døde i en tragisk ulykke på hendes 25-års fødselsdag

Lotte Svendsen. 
Lotte Svendsen.
Foto: Mikael Rieck
Det der ikke må ske, skete på Lotte Svendsens 25-års fødselsdag. Her mistede hun sin kæreste i en tragisk ulykke, hun aldrig kunne have forudset.

Lotte Svendsen mistede sin kæreste i en tragisk ulykke, der fandt sted på hendes 25-års fødselsdag.

Det skulle have været en dag, den danske filminstruktør og manuskriptforfatter Lotte Svendsen så tilbage på med glæde. I stedet blev hendes 25-års fødselsdag en dag, der kom til at ændre hende for altid.

Det fortæller 55-årige Lotte Svendsen i et interview på alt.dk.

- På min 25-års fødselsdag havde min kæreste og jeg lejet et festlokale, og da vi kom hjem til vores andelslejlighed på fjerde sal, havde nogle håndværkere pillet et vindue ud og ikke fået spærret af. Han havde en masse mad og gaver i favnen og snublede over en mursten, og så faldt han bare ud i ingenting og døde, fortæller Lotte Svendsen til mediet om den tragiske ulykke, der endte med at koste et ungt menneskeliv.

I år er det 30 år siden, Lotte Svendsen mistede sin kæreste. En ulykke hun, overfor mediet, beskriver som en begivenhed, der sidenhen kom til at forme hende og give hende en vished om, at hun er mere solid, end hun gik og troede.

Lotte Svendsen har i dag en kæreste og to sønner på henholdsvis 18 og 20 år fra et tidligere forhold.

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: