Mascha Vang sparer op til et hus
Mascha Vang bor i en lejlighed på Amager i København sammen med sin toårige datter Hollie Nolia, men hun drømmer om at flytte i noget større en dag.
- Jeg gad virkelig godt købe et hus, så det sparer jeg op til p.t. Når jeg tænker over, hvordan en optimal fremtid ville se ud, så ville det være i et hus med god plads, som ville være højeste prioritet, en beliggenhed med liv, charme og nogenlunde tæt på indre by samt en god skole, skriver Mascha Vang på sin blog.
LÆS OGSÅ: Mascha: Min datter er en lille krudtugle
Mor og datter roder
Hun er begyndt at rydde op i lejligheden og i kælderen for at få mere plads i hjemmet.
- Jeg kan mærke, jeg begynder at føle mig en smule klemt i lejligheden. Hollie Nolia fylder mere og mere, jo ældre hun bliver. Hold nu op, hun roder (og det gør jeg også)!!, skriver hun.
Mascha Vang danner par med komikeren Andreas Bo Pedersen, men de bor ikke sammen.