31. mar. 2022
Af Stine Schou

Mette Blomsterberg: Har det superfedt med min alder

Mette Blomsterberg
Foto: Lars. H. Laursen
Den tidligere "Bagedyst"-vært lader sig ikke slå ud af en rynke eller to.

De fleste kender Mette Blomsterberg fra tv-programmet "Den store bagedyst", hvor hun som smilende og lattermild dommer smagte og bedømte deltagernes kagekreationer.

Også i det private liv er hun et positivt menneske. For et par år siden, rundede hun de 50, og mens det runde tal kan slå nogle mennesker lidt ud af kurs, skal der mere til for Mette Blomsterberg. Det har hun blandt andet talt med SØNDAG om.

Her fortæller hun, at hun synes, det er magisk at blive voksen.

- Jeg har det generelt superfedt med min alder, fortæller hun og fortsætter:

- Det kan da godt være, at ballerne er blevet længere og furerne dybere, men jeg er glad for, at man kan se, jeg har smilet.

Læs mere om: