30. mar. 2020
Af af Helle Skram de Fries

Michael Olesen: Fra Vild med dans til flisearbejde

Michael Olesen
Michael Olesen.
Foto: Hanne Juul
Vild med dans-stjernen Michael Olesen skulle have spillet ”Vild med dans – The Musical” – nu renser han fliser.
Sammen med resten af holdet måtte Michael Olesen forlade scenen på Østre Gasværk Teater, da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned.

Her skulle han ellers have spillet ”Vild med dans – The Musical” frem til 26. april.

Har renset i fem dage

- Jeg går ude og renser fliser, fortæller han, da BILLED-BLADET fanger ham på mobilen.

- Det har jeg gjort i fem dage nu. Her er virkelig mange fliser, og jeg har kun renset dem to gange før.

Drømmehuset

For fem år siden flyttede Michael Olesen og kæresten Joan Divine ind i deres drømmehus i Hørsholm.
- Nu har jeg jo tiden til det, og vejret er fint. Jeg har i det hele taget så mange projekter i gang, fortæller dansestjernen – der også får tid til at danse.

Danser online

Det gør han live på sin instastory sammen med Mie Martha Moltke og alle dem, der har lyst til at danse med online.
- Og ellers ser jeg kun Joan og mine forældre – vi skal jo passe på, lyder det fra Michael Olesen.

Læs mere om: