21. nov. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

30 fotos: Rasmus Seebachs liv i billeder

Rasmus Seebach er en af Danmarks største popstjerner, og på grund af sin far, Tommy Seebach, optrådte han i medierne allerede fra en ung alder. Se 30 billeder fra sangerens liv i galleriet herover.

Siden Rasmus Seebach var barn, har musikken fyldt meget, og det gør den stadig hos den nu 41-årige popstjerne.

Han har udgivet et væld af hits og en række album, og lørdag aften bliver han hædret med æresprisen ved DMA.

Vokset op med musik

Rasmus Seebach er søn af musikeren Tommy Seebach, og han har gennem mange år arbejdet sammen med sin storebror, Nicolai Seebach.

I deres unge dage dannede de gruppen G-bach, og i mange år havde de succes med at skrive sange til en række af landets store kunstnere.

Rasmus Seebach blev et hit

Det hele vendte dog i 2009, da Rasmus Seebach udgav singlen "Engel". Den blev hurtigt en landeplage, og Rasmus Seebach blev en kæmpe stjerne.

I dag har han stadig masser af succes, men siden gennembruddet er han også blevet far. Sammen med kæresten Julie Teglhus har han sønnerne Holger og Helmut.

Se de 30 skønne billeder fra Rasmus Seebachs liv i galleriet herover.

GALLERI: Rasmus Seebachs liv i billeder (Foto: Aller Media)

Læs mere om: