Søndag, 13. februar 2022 - af Luise Marie Bekker

Bjørn Hansen efter Kandis-dokumentar: Tro kopi

Foto: Mikael Rieck
Johnny Hansens far, Bjørn Hansen fra Bjørn & Okay, kender alt til de nærgående fans.

Dokumentaren "Kandis for livet" er blevet set af rigtig mange mennesker og har fået flotte ord med på vejen fra anmeldere.

Det er en smuk film om Johnny Hansen og hans fans, der bruger Kandis-Johnnys personlige oplevelser og sange i deres eget liv.

Men det er også blevet diskuteret, om det er ok at bruge filmiske virkemidler og instruere de medvirkende i en dokumentar.

En af dem, der er allertættest på Johnny Hansen, og som kender den situation, han er i, er Bjørn Hansen, Johnnys 78-årige far.

Han kan skrive under på, at de situationer, man ser Kandis-Johnny opleve med sine fans, er realistiske.

- Dokumentaren viser, hvordan det er, fortæller han til BILLED-BLADET.

Bjørn Hansen: Vi afviser ikke fans

Han har selv spillet musik i knap 60 år, og ligesom Johnny har han haft den tilgang til spillejobbene, at man ikke bare kører hjem efter sidste sang, men kigger fansene i øjnene, tager en snak med dem og giver et kram, hvis de vil have det.

- Det er en tro kopi af vores egen oplevelse. Nogle fans kan næsten ikke få nok af sig selv. Og vi afviser dem ikke, men vi ved, hvem de er og må en gang imellem lægge lidt afstand til dem...

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Bjørns hustru Gerda har ikke så ofte været med, når hendes mand skulle spille med Bjørn & Okay.

Foto: Jesper Sunesen

Men også hun har oplevet, at det kan være nødvendigt at sætte grænsen, når det kommer til fans.

- Jeg kender jo godt til det med fans. Vi havde en, der ringede hele tiden midt om natten til Bjørn. Til sidst måtte vi melde hende til politiet. Så det er ikke noget nyt for mig, siger hun. 

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden