26. mar. 2024
Af Luise Marie Bekker

Brødrene Olsens Noller fylder 70: Godt nyt

Niels "Noller" Olsen med sin bror, Jørgen.
Niels "Noller" Olsen med sin bror, Jørgen.
Foto: Lars H. Laursen
Niels "Noller" Olsen har fundet en ny mening med livet, efter sygdom satte en stopper for musikken.

13. april fylder Niels "Noller" Olsen 70 år.

Og det fejrer han på en helt særlig måde.

Han udstiller nemlig 70 nye kunstværker på Freitag Galleri i København.

Det skriver galleriet i en pressemeddelelse.

Noller måtte efter et langt liv med musik indstille sin musikalske karriere i 2019 efter et opslidende kræftforløb.

En pause fra det mærkværdige liv

I stedet genfandt han kærligheden til kunsten,

– Jeg oplevede et savn i at kunne udtrykke mig kunstnerisk, da jeg ikke kunne spille guitar og spille musik mere. Jeg malede meget som barn, men jeg havde ikke regnet med, at den del ville komme tilbage, men nu nyder jeg det meget, og jeg kan slet ikke lade være. Når jeg tegner og maler, giver det mig en hvilepause fra det mærkværdige liv, jeg nu har haft i lang tid. Det har før bare været en hyggeting at male og tegne, men jeg kan mærke, at jeg stadig har noget kunstnerisk i mig, der skal ud, fortæller han i pressemeddelelsen.

Niels "Noller" Olsen har tidligere udstillet sine værker på Freitag Gallery.
Niels "Noller" Olsen har tidligere udstillet sine værker på Freitag Gallery.
Foto: Lars H. Laursen

Niels "Noller" Olsens udstilling med titlen "Noller Seventy” er åben for offentligheden 5.–7. april.

Læs mere om: