3. dec. 2020
Af John Lautrup

Camilla Arndt: Bent var trofast og altid positiv

Camilla Arndt
Camilla Arndt og Bent Fabricius-Bjerre
Foto: Lars H. Laursen
Camilla Arndt mindes i BILLED-BLADET sin afdøde mand, Bent Fabricius-Bjerre, som "aldrig var uoplagt til at lytte eller tale om ting, jeg havde på hjertet".

Bent Fabricius-Bjerre døde den 28. juli og blev 95 år. Musiklegenden efterlod sig udover stribevis af udødelige klassikere en enke, som endnu ikke er klar til at give et egentligt interview. Men Camilla Arndt, 54 år, har i BILLED-BLADET svaret på skriftlige spørgsmål om den mand, hun fik 17 lykkelige år med.

Hvad synes du især, kendetegnede ham som menneske?

– Bent havde en utrolig høj integritet. Han var altid åben og imødekommende, trofast og rummelig, arbejdsom, usnobbet og handlekraftig. Han mødte alle mennesker på samme måde.

... og som ægtemand?

– Dér havde han egentlig de samme kvaliteter som ovenfor. Han afviste aldrig eller var uoplagt til at lytte eller tale om ting, jeg havde på hjertet. Han var rummelig og positiv, gav plads og var altid nysgerrig på min og sin families gøren og laden. Han huskede og fulgte op. Han kerede sig.

Læs Camilla Arndts mange andre svar i BILLED-BLADET, der kan købes fra torsdag de 3. december. Her mindes vi alle de kendte og kongelige, som vi mistede i 2020.

Læs mere om: