29. okt. 2020
Af Niels Burgos

Flot og rørende hyldest til Brødrene Olsen

Brødrene Olsen
Brødrene Olsen
Foto: Claus Fisker
De to grand prix-giganter modtager Mylleprisen 2020.

Det er 20 år siden, at tusindvis af mennesker jublende modtog Brødrene Olsen i Tivoli efter deres sejr i Eurovision Song Contest med "Fly on the Wings of Love" - "Smuk som et stjerneskud". Forleden var Jørgen Olsen tilbage i den gamle have midt i København, men denne gang for på begge brødres vegne at modtage Mylleprisen 2020, der gives til en person eller personer for en bemærkelsesværdig og ekstraordinær indsats for Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest.

Glad og taknemmelig

Desværre kunne Noller ikke være til stede - men det var en glad og teknemmlig Jørgen, der modtog prisen, og han lovede at viderebringe hilsner og diplom til sin lillebror, der fortsat kæmper mod alvorlig sygdom.

Prisen uddeles af Den danske Melodi Grand Prix-fanklub - og det er 13. gang, en kendt og elsket kunstner modtager hæderen. Blandt de tidligere modtagere har været Keld Heick, Birthe Kjær, Emmelie de Forest og Kirsten SIggaard. Selv Tommy Seebach har modtaget prisen posthumt.

Fanklubben har navngivet deres pris efter hele Danmarks Jørgen de Mylius, fordi klubben mener, han for altid ændrede Melodi Grand Prix, efter han i 1978 blev vært for musik-konkurrencen.

Læs mere om: