11. feb. 2023
Af Christinna Braun

Husker du Jakob Sveistrup fra Melodi Grand Prix? Her er han i dag

Jakob Sveistrup.
Jakob Sveistrup.
Foto: Claus Poulsen
Jakob Sveistrup vandt det danske Melodi Grand Prix i 2005.

Jakob Sveistrup vandt både den store konkurrence og en masse hjerter, da han i 2005 deltog i dansk Melodi Grand Prix med sangen ”Tænder på dig”.

Et par år forinden havde han deltaget i DR-programmet ”Stjerne for en aften”, hvor han blev nummer fire.

Sveistrup var 32 år, da han hev sejren i land med ”Tænder på dig” i Forum Horsens og senere samme år i Ukraine med den engelske version af sangen, som kom til at hedde ”Talking to you”.

I dag er Jakob Sveistrup fyldt 50, og han har stadig fuld gang i musikken.

På de sociale medier lægger Jakob Sveistrup ikke skjul på, at det er musikken, der fylder, og på Instagram skriver Melodi Grand Prix-vinderen, at i 2022 var kalenderen proppet med musikalske arrangementer.

Han spiller jævnligt livekoncerter, hvor han giver den gas med sin genkendelige soul- og funk-klang.

Fra hans hjemmeside fremgår det, at han i 2018 udkom med albummet ”In Your Face”, som ligesom hans store repertoire af andre sange kan findes på diverse streamingtjenester.

Op til herrernes fodbold-VM i 2022 lavede Jakob Sveistrup også landsholdssangen ”Vi Står Bag Holdet” med sangeren Louise Dubiel, som ligeledes har haft succes med at deltage i et dansk underholdningsprogram.

Louise Dubiel deltog i 2009 i ”Danmark har talent” under navnet LUDO med sangen ”Forpulet Perfekt”.

Privat er han gift med Iben, som han har børnene Rasmus og Kamille med.

Se her og her, hvordan Jakob Sveistrup ser ud i dag.

Læs mere om: