25. jan. 2023
Af Sofie Nymand

Husker du Dan og Nada fra Robinson? Sådan ser de ud i dag

Nada Bang og Dan Marstrand i forbindelse med "Robinson Ekspeditionen"
Nada Bang og Dan Marstrand i forbindelse med "Robinson Ekspeditionen"
Foto: Aller Foto
Forleden ankom det tidligere "Robinson"-par på den røde løber.

For 22 år siden fandt Dan ’the man’ Marstrand og Nada Bang kærligheden, efter de begge havde været med i ”Robinson Ekspeditionen”.

Siden blev de gift, fik to børn og efterfølgende skilt.

– Men vi er jo venner i dag og forældre. Dan er min bedste ven. Jeg ved ikke, hvad jeg er til ham. Men han er i hvert fald min bedste ven, har Nada Bang tidligere fortalt til B.T.

Forleden kunne man igen opleve de tidligere turtelduer sammen, da Reality Awards blev afholdt i Cirkusbygningen.

I år er det 25 år siden, at ”Robinson Ekspeditionen” for første gang tonede frem på skærmen, så deltagere og holdet bag var på scenen for at modtage awardshowets Ærespris.

Efterfølgende festede Dan Marstrand og Nada Bang videre i salen, hvor de var i selskab med deres gode ”Robinson”-ven Sonny Rønne Pedersen og deres døtre.

Dan Marstrand og Nada Bang, der ankommer til Reality Awards med deres to døtre og Sonny Rønne Pedersen.  
Dan Marstrand og Nada Bang, der ankommer til Reality Awards med deres to døtre og Sonny Rønne Pedersen.

Læs mere om: