28. aug. 2015
Af Lene Skriver Bak

Johannes Nymark og bandet klar med ny single

Lighthouse X består af Johannes Nymark, Søren Bregendal og Martin Skriver
Lighthouse X består af Johannes Nymark, Søren Bregendal og Martin Skriver.
Lighthouse X (lhx.dk)
Johannes Nymark udgør en tredjedel af bandet Lighthouse X, og trioen er nu klar en med en ny sang, der går helt andre veje, end bandet tidligere har gjort.

Skuespiller og sanger Johannes Nymark har sammen med Søren Bregendahl og Martin Skriver bandet Lighthouse X, som fredag udsender en helt ny single.

Sangen har titlen ”It's a brand new day” (En helt ny dag, red.), og det er ikke fjernt fra, hvad sangen er for bandet, der er gået i en helt anden retning end tidligere.

- Vi har brugt det sidste år på at finde ud af, hvad der er "os" i forhold til stil og udtryk. Det første vi lavede, var et første forsøg, og den erfaring har vi brugt til at finde ud af, hvad vi ville og hvad vi er til, fortæller en glad og stolt Johannes Nymark til BILLED-BLADET.

Det er planen, at ”A brand new day” skal følges op med endnu en single inden jul og en efter nytår, men Johannes Nymark og bandkammeraterne har ikke planer om at udsende et helt album på nuværende tidspunkt.

- Det handler om, at vi gerne vil dedikere tiden til at få lavet nogle få sange, som vi er glade for. Vi har jo også vores andre job ved siden af, forklarer Johannes Nymark.

LÆS MERE: Se en anden side af Johannes Nymark

Johannes Nymark satser stadig på skuespillet

Selv er han optaget af det improvisationsteater, han spiller sammen med blandt andre Laura Drasbæk og Mathilde Norholt og så er det planen, at han skal til London snart.

- Jeg har fået en ny agent, som mener, at der godt kan være gang i den derovre. Det er primært filmarbejde, jeg skal opsøge, for teaterkontrakterne er jo ofte et år eller mere, og jeg er måske ikke lige klar til at være så længe væk hjemmefra, siger Johannes Nymark og tilføjer:

- Jeg har fået totalt blod på tanden i forhold til at lave film.

Udgivelsen længe ventet

I første omgang gælder det dog Lighthouse X og den nye single, der kan downloades fra nettets musiktjenester.

Udgivelsen har været længe ventet for gruppen og på deres Facebook-side har de delt den nye musikvideo.

Opslaget på det sociale medie begynder med et eneste ord og et udråbstegn: ”ENDELIG!”

Du kan se Lighthouse X-nummeret ”It's a brand new day” i videoen herunder.

Læs mere om: