27. apr. 2021
Af Stine Ramlyng

Kapelmester Henrik Krogsgaard fylder 70 år: Her er han i dag

Henrik Krogsgaard
Henrik Krogsgaard
Foto: Hanne Juul og Peter Grosen
Gennem 50 år har vi lært Henrik Krogsgaards smil og musikalske gehør at kende, når han enten har været manden bag klaveret på "Disco Tango"-turne eller når han har "malet byen rød" sammen med Birthe Kjær. I dag fylder han 70 år.

Henrik Krogsgaard har måttet aflyse sin 70-års fødselsdagsfest. Det er han rigtig ærgerlig og ked af, ”men det kan jo ikke nytte noget, hvis man kun må invitere 10-15 stykker, når man gerne ville have 100 med.", som han formulerer det i et stort interview i denne uges BILLED-BLADET.

– Men jeg holder den senere. Det er helt sikkert, slår han fast.

Har imponeret musikalsk siden har var fem

Kapelmester, komponist og akkompagnatør og ind imellem sågar skuespiller. Det er imponerende, hvad Henrik Krogsgaard har bedrevet, siden han som femårig rejste sig fra sin farmors flygel. Alligevel siger han, at han ”slet ikke er så god som mange andre”.

– Jeg er ikke et musikalsk vidunder, men jeg er flittig, og jeg er til at stole på. Talent, flid og held, det er det, det hele drejer sig om, siger den i dag 70-årig kapelmester og entertainer.

Birthe Kjær
Henrik Krogsgaard og Birthe Kjær “malede byen rød” til Det europæiske Melodi Grand Prix i 1989 sammen med Keld Heick og Søren Bundgaard.
Foto: Per Helmer

Glad for alle de år, jeg har fået

Hvordan har du det med at blive 70?

– Jeg har været glad for hvert eneste 10-år, jeg har oplevet. Jeg ønsker mig hverken ældre eller yngre, og så glæder jeg mig vildt til at holde en kanon fødselsdag herhjemme i haven sammen med mine venner.

– Jeg synes, corona har påvirket mig på mange måder. Også psykisk. Jeg er jo vant til at underholde, til at optræde for et publikum, og pludselig sad jeg så der ved mit flygel herhjemme og spillede noget, som ikke kunne bruges til noget som helst, for der var jo ingen at spille det for.

- Så flød tårerne. Det indrømmer jeg gerne, siger Henrik Krogsgaard, der lige nåede at være med på den sidste Disco Tango-tur med blandt andre Annette Heick, inden landet lukkede ned.

Læs det store interview med den 70-årige entertainer Henrik Krogsgaard i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden allerede onsdag.

Du kan også gå på opdagelse i galleriet herunder med en stribe billeder hjemme fra Henrik Krogsgaards dejlige solskinsgule hus i Hornbæk.

GALLERI: Hjemme hos Henrik Krogsgaard (Foto: Aller Medier)

Læs mere om: