17. jan. 2018
Af af Ken Richter

Keld og Hilda bygger deres drømmehus

Keld Heick, Hilda Heick
Keld Heick, Hilda Heick
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Efter syv år i Sverige glæder Keld og Hilda sig til at flytte hjem til Danmark

Om et par måneder kan Keld og Hilda Heick flytte ind i deres nybyggede villa ved Vedbæk. Parret har selv stået for byggeriet, som også har budt på en kæmpe udfordring med en grund, der var forurenet af olie.

I Sverige har Keld og Hilda været naboer til deres datter Annette og hendes mand Jesper samt deres to børn, Eliot og Storm.

Børnebørnene boede hos os

- Det har måske nok kostet lidt at bo i Sverige, men det har været det hele værd. For vi har været tæt på vore børnebørn og fået et helt andet forhold til dem, end hvis vi havde boet langt fra hinanden. Desuden boede drengene stort set hos os i fem måneder, og de blev ikke revet ud af deres hverdag, efter Jesper brækkede halsen, forklarer Keld og Hilda med henvisning til badeulykken for to år siden i Thailand, hvor deres svigersøn kom slemt til skade.

Drømmeboligen

De fleste forbinder sikkert Keld og Hilda Heick med sang og musik, men de har faktisk også stor erfaring med byggeri. Gennem deres nu snart 50 år lange ægteskab har de nemlig fået bygget tre helsårshuse og to sommerhuse samt totalrenoveret en lejlighed. Derfor var de heller ikke i tvivl om, at deres måske sidste bolig også skulle være et nybyggeri, der opfylder deres ønsker til en drømmebolig.

Se Keld og Hildas nye hjem i BILLED-BLADET torsdag 18. februar

Læs mere om: