24. aug. 2017
Af Lisbeth Grube

Keld og Hilda Heick har 49-års bryllupsdag: Sådan fejrer de det

Keld og Hilda Heick.
Keld og Hilda Heick.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Keld og Hilda Heick hygger på deres bryllupsdag med brunch, inden Keld skal på job.

Der er i høj grad grund til et hurra for Keld og Hilda Heick og kærligheden den 24. august!

Stjerneparret, der begge er 71 år, har nemlig 49-års bryllupsdag – og skønt showbiz kalder selv på en mærkedag, er der tid til hygge fra morgenstunden i hjemmet i Sverige.

- Vi tager en hyggelig morgenbrunch med hjemmebagte boller og lidt mere udover det sædvanlige, fortæller Hilda til BILLED-BLADET.

- Keld tager på et job sammen med gutterne fra ”More Jacks”. De skal optræde til en sommerfest på en meget stor institution i Brønshøj. Jeg bliver hjemme og hygger mig i haven, hvis vejret er til det, fortæller hun.

Guldbryllup næste år

Næste år har hun og Keld så været gift i 50 flotte år. Parret har dog endnu ikke besluttet, hvordan de skal fejre guldbrylluppet.

- Det har vi slet ikke overvejet endnu, for det ligger lige i en uge, hvor vi har nogle faste kunder, der vender tilbage år efter år, hvor Keld og jeg kommer med glæde. Annette er til prøver på Pejse revyen, og Keld er i gang med et nyt ”More Jacks show”, som har premiere i september, fortæller Hilda.

Elsker når der sker noget

- Vi må se, om der bliver tid til lidt fest og farver, eller vi vælger at stikke af fra det hele i tre-fire dage. Det bliver vist alt, hvad vi kan nå. Men vi elsker jo også, at der sker noget, så vi går ikke så højt op i, om det er 48, 49 eller 50 år vi har været gift, pointerer Hilda.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med bryllupsdagen!

Nyd de mange skønne billeder fra Keld og Hildas liv sammen i galleriet herunder:

GALLERI: Keld og Hilda Heicks kærlighed (Foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: