Keld og Hilda Heicks store beslutning: Flytter tilbage til Danmark

Keld og Hilda Heick.

Keld og Hilda Heick.

Foto: Birger Storm
Keld og Hilda Heick har valgt at sælge både lejligheden i Skodsborg og boligen i Sverige.

Da Keld og Hilda Heick, begge 70, valgte at købe bolig i Sverige, var det for at bo tæt på datteren Annette og hendes familie, og det musikalske par har vist sig nødvendige i en svær tid.

Imens Jesper Vollmer kom sig over sin alvorlige ulykke, hvor han brækkede nakken, har Keld og Hilda været der for at passe børnebørnene, Storm, 7, og Eliot, 12.

LÆS MERE: Hilda Heick om ny bog: Derfor skrev jeg den

Men nu har Jesper det godt igen, og børnebørnene er blevet for store til at sidde på skødet af bedsteforældrene.

Derfor har Keld og Hilda taget en stor beslutning:

- Vi flytter hjem til Danmark igen, fortæller Hilda til BILLED-BLADET.

Keld og Hilda sælger begge boliger

Parret har allerede fundet et ideelt sted i Trørød imellem Holte og Vedbæk. De river huset ned og bygger noget nyt.

- Vi sælger det svenske sted, når det nye er til at bo i om et år, siger Hilda, der i mellemtiden også har sat lejligheden i Skodsborg til salg.

- Vi har ikke boet så meget i lejligheden, som vi troede, vi ville komme til, fordi vi har været i Sverige så meget. Og så skal vi tænke på, hvordan livet ser ud om fem år - der har jeg måske ikke kræfter til at passe en 1800 kvadratmeter stor have. Så nu skal vi kun have én bolig, siger hun.

Parret købte selv lejligheden, hvorfra der både er udsigt over bølgerne i Øresund og trætoppene i Jægersborg Hegn, tilbage i 2012 for 3,2 millioner kr., og går salget som hele Danmarks underholdnings-par håber på, kan de overdrage nøglerne til nye ejere for en lidt højere pris, skriver Boliga.dk.
Lejligheden, der kom til salg torsdag, er nemlig udbudt til 3.995.000 kr.
 
Se boligannoncen på Boliga.dk.
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden