17. dec. 2017
Af Helle Skram de Fries

Keld og Hilda Heick tog børnebørnene med i biffen

Keld og Hilda Heicj med børnebørnene Eliot og Storm
Keld og Hilda Heicj med børnebørnene Eliot og Storm
Foto: Birger Storm / BILLED-BLADET
Det var morgenfriske bedsteforældre, der tidligt søndag gik til biografpremiere med deres to børnebørn Eliot og Storm.

Det var tidligt, det var koldt, og det var søndag morgen den 17. december, men sammen med en masse andre trodsede Keld og Hilda Heick både kulden og lysten til at sove længe.

De morgenfriske børn og voksne skulle nemlig til premiere på den danske børne/familiefilm ”Jeg er William” i Palads i København.

Hilda Heick skyndte sig ind i varmen sammen med børnebørnene Eliot på 13 og Storm, der fylder ni til januar. Keld stødte til kort efter.

- Jeg skulle lige finde i parkeringsplads, forklarede han med et forfrossent smil.

Hjem til Danmark

Udover at glæde sig til bif-turen med de to drenge glæder ægteparret Heick sig også meget til at flytte hjem til Danmark.

- Vi flytter til Danmark til april, og det bliver skønt, fortalte Hilda Heick.

I en årrække har Keld og Hilda boet i Sverige for at være tæt på datteren, Annette, svigersønnen Jesper Vollmer og de to børnebørn.De har samtidig haft bolig i Danmark.

-Det bliver rart kun at have ét sted. Med to steder glemmer du hele tiden, hvad du har købt ind hvor – og så står man pludselig og mangler noget, man lige har købt ind – bare det andet sted, forklarede Hilda Heick – og tilføjede:

- Men vi kommer jo stadig til at tage til Sverige og se børnebørnene. Eliot er så stor, så han kan selv suse rundt, men Storm er for lille endnu.

Nytår i Sverige

Juleaften holder Keld og Hilda sammen med børnebørnene.

- Og Nytår fejrer vi i Sverige, lød det var Hilda Heick, inden hun forsvandt ind i biografsalen med mand og børnebørn.

Læs mere om: