Søndag, 11. december 2022 - af Stine Ramlyng

Kirsten Siggaard: Dét kan jeg godt savne ved julen

Kirsten Siggaard
Kirsten Siggaard
Foto: Birger Storm
Kirsten Siggaard blev skilt fra sin mand gennem 38 år i 2017, og i 2021 solgte hun det sommerhus, som ellers har dannet ramme om mangt en dejlig julefejring.

Sanger Kirsten Siggaard går ikke og er trist generelt. Hun er nemlig beriget med en stor og glad familie, som kommer godt ud af det med hinanden.

Også i højtiden som i år står på jul hos sønnen Kasper, hans hustru Mette, deres to børn samt Mettes far, mor og bror.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kirsten Siggaard savner tiden i sommerhuset

Men Kirsten Siggard kan godt savne en helt særlig tid i sommerhuset ved Bjerge Strand, fortæller hun i et interview med ugebladet Familie Journal. 

I marts 2021 solgte Kirsten Siggaard nemlig det sommerhus ved Bjerge Sydstrand, der ellers har dannet ramme om mangt en julefejring.

– Det var der, hele familien samledes til jul. Allerede lillejuleaften var alle mødt frem, og så stod den ellers på ren familiehygge. Der var sovepladser nok til alle, og juleaftens morgen stod jeg tidligt op og gik i gang med anden og risalamanden. Når resten af familien stod op, lavede de morgenmad til mig, mens anden stegte i ovnen. Jeg kan godt savne det nærvær og hygge, der udsprang af, at vi alle boede sammen i et par dage, fortæller Kirsten Siggaard i interviewet med ugebladet.

Sammen med eksmanden Jørgen har Kirsten Siggaard sønnerne Kasper og Mads og de sammenlagt tre skønne børnebørn Bjørk, Petra og Billie.

Se Kirsten Siggaard og familien julehygge i næste nummer af BILLED-BLADET. 

Kirsten Siggaard
Kirsten Siggaard og børnebørnene
Foto: Birger Storm

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden