Lina Rafn: Vil være mor for deltagerne i Topmodels Curves
Den 40-årige sangerinde Lina Rafn er netop hjemvendt fra optagelserne til ”Topmodel Curves” på Kanal 4.
Hun har allerede prøvet kræfter med at være dommer i ”X Factor”, men det var alligevel en anden udfordring at være en del af denne jury.
- Jeg ville gerne være en mor for deltagerne. Det var en anden rolle, jeg havde som jurymedlem, siger Lina Rafn til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Lina Rafns afløser i "X Factor" skal findes inden august
Datteren nød stemningen
Onsdag under Copenhagen Fashion Week deltog hun i et Tommy Hilfiger-event, hvor hun altså kunne fortælle om optagelserne, der fandt sted i Portugal.
Her havde hun haft sin kæreste Kasper Pertho med samt deres seksårige datter Karmen, der nød stemningen i landet under EM i fodbold.
- Hun gik amok, da de vandt! Hun blev malet med portugisiske flag i ansigtet og sad på skuldrene af min kæreste, siger en glædestrålende Lina Rafn.
Kvinde er kvinde værst
”Topmodel Curves” har premiere den 30. august, og sangerinden glæder sig til at sætte kurver på dagsordenen.
Som hun selv nævner, er Lina Rafn nemlig interesseret i, at bringe ”kvinde er kvinde værst” op til debat.
Men så glæder Lina Rafn sig også til at kaste sig over musikken igen sammen Infernal-kollegaen Paw.
Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!